2014

Tale om Anlægsloven.

Så er den her endelig første udkast til anlægsloven på det store Femern projekt, den lov vi har ventet på siden underskriften i 2008 og den lov, som med sin vedtagelse formodentlig lige før sommerferien vil udgøre startskuddet på, at hele byggefasen endelig, endelig kan gå i gang.

Jeg er meget glad for at nogle af de anbringender, jeg havde til høringssvaret på Økonomiudvalget, nu er medtaget i høringsvar udgave nr. 2

  • Lolland Falster airport er nu nævnt og inddraget som en mulig samspiller i forbindelse med beredskabet.
  • Tonen omkring adgangen for at tage prøver eller andet i forbindelse med projektet på anden mands jord er skærpet, så vi som kommune passer på vores private lodsejere og ikke bare lader staten rende dem overende i hensynet til det store almenvellet.
  • Det er tydeliger skrevet ind, at jernbane områder i Rødbyhavn, som ikke længere skal bruges, skal efterlades ryddet op og bragt tilbage til oprindelig stand og det uden udgift for Lolland Kommune, jeg synes personligt det afsnit ikke helt er klart formuleret og gerne lige måtte få en gennemskrivning mere.
  • Og endelig så er det nye forland nævnt i forhold til planlægningen og udformningen, men ejerskabet, som var omtalt i høringssvar 1, men som jeg gjorde opmærksom på på ØK ikke er nævnt overhovedet i loven, det kommer man nu heller ikke ind på i høringssvar 2. Det kan selvfølgelig være bevidst, men jeg synes nu alligevel at man skal nævne problematikken om ejerskab og gøre opmærksom på, at Lolland Kommune ikke ønsker ejerskab det nye forland med dertil tilhørende driftsudgifter.

Ellers så er det en kæmpe glæde for Konservative, at vi nu er nået så langt og vi håber bare at hver enkelt virksomhed og hver enkelt arbejdstager på Lolland er klar over den mulighed, som de næste år kommer til at byde os.

55.000 årsværk regner man med, at der skal bruges i anlægsfasen, kun 50 % er til selve byggeriet, resten er til andre opgaver i forbindelse med byggeriet, som opsætning af hegn, levering af rundstykker – 10000 rundstykker om dagen i den mest travle periode, serviceopgaver osv. osv.

Hvis Lolland ikke formår at få noget helt fantastisk ud af den periode, vi nu går i møde, så er vi simpelthen for dumme og så må vi i byggeperioeden og ja allerede nu begynde at tænke over de muligheder, der kan opstå på den anden side, som følge af tunnelen og skabelsen af en helt ny region og helt nye muligheder med et marked i Hamburg på 6. mio. mennesker 1½ time fra vores dør og en vedligeholdelsesopgave af tunnellen hvert år på 549 mio. kr. i 2013 priser.

 

Med de ændringer, præciseringer af høringssvaret som jeg har nævnt her kan, når de er indskrevet det endelige høringssvar godkendes på mødet den 5. januar 2015.

 

Børnefattigdom
Indledning
Fattigdom er for børn en ufrivillig situation og de er fuldtud afhængige af deres forældres indkomst og muligheder. Nudagens fattige børn kan blive morgendagens fattige voksne – den cirkel skal og må vi bryde – både for børnene og for samfundet som helhed

Perspektivet
En opvækst i fattigdom kan sætte klare spor i et barns liv. Når vi taler om fattigdom, forbinder vi det ofte med en helt anden tid eller en verden langt væk fra Europa og Danmark. Faktum er desværre bare, at fattigdom er hverdag for tusindvis af børn i Danmark og flere hundrede i Lolland kommune.
I debatten omkring kontanthjælpsloftet, dagpengeperioder, enlige forsørgere og lignende, da glemmer man helt de børn, der bliver ramt af forældrenes økonomi. Børnene mærker i den grad fattigdommens konsekvenser. Disse børn kommer ikke på ferie, til fødselsdage eller fritidsaktiviteter. De får ikke sund koster og mangler tøj, der matcher årstiderne. Disse børn har ikke noget at berette, når de andre i klassen remser julegavehøsten op, og de opdigter dækhistorie, fordi det er flovt at være fattig. De mister hurtigt socialt fodfæste, og mange bliver små voksne, der tager ansvar for familiens økonomi ved at skjule egne ønsker og behov. Børnene kommer med andre ord længere og længere væk fra det fællesskab, som er så vigtig en forudsætning for ethvert barns sunde udvikling.
I 2013 fik Danmark en officiel fattigdomsgrænse, der dog adskiller sig fra EU’s. Med en fattigdomsgrænse har vi nu et præcist pejlemærke, når vi forsøger at bekæmpe fattigdom og bremse den negative udvikling.
Vi vil som politikere gerne tage dette alvorligt. Vi vil gerne være med til at skabe afgørende forandringer i mange børns liv og give dem mulighed for at deltage i børnelivet på lige fod med alle andre børn. Fattigdom og social eksklusion hænger ved hele livet. Vi vil gerne bryde dette mønster.
Fakta om økonomisk børnefattigdom i Danmark:
– Den økonomiske børnefattigdom er steget med 56 % i perioden fra 2006-2011
– I 2011 levede 14.995 børn i fattigdom ud fra den officielle fattigdomsgrænse.
– I 2011 havde i alt 56.263 børn levet under fattigdomsgrænsers indkomst i et eller flere år
– I perioden 2006-2011 er antallet af børn, der har levet i økonomisk fattigdom i fem år eller derover steget kraftigt.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2013
De indsatser der skal gøres skal ske inden for:
– Forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet er helt afgørende
– Børn af enlige forældre og forældre med etnisk minoritetsbaggrund er i størst risiko for fattigdom.
– Socialt belastede boligområder
– Mentorer til børn med skole og uddannelsesproblemer
– Forbedring af indeklima i boligen
– Økonomisk styring af husholdningen og afværge, at børn bliver ”sat på gaden”.
– Gennem sociallovgivningen sikre, at disse børn også får adgang til de digitale medier.
– Børns ret til deltagelse i det sociale liv, sport og natur.
– Anbragte børn

Mindre børn:
– Fx styrket sundhedsplejerske indsats for børn indenfor de sociale indikatorer – (ung) enlig forsørger, kontanthjælp, etniske minoriteter
– At sikre at dagsinstitutioner og skoler har ressourcer til at hjælpe børn i økonomisk fattigdom ud af isolation og ind i fællesskabet
– Gratis madordninger m. sund mad til alle børn (det opnåelige er nok, at der er mad til sårbare og udsatte børn)
– Oplysning og uddannelse af pædagogisk personale, således at de kan identificere fattigdom blandt børnene og hjælpe dem på vej
– Børn har gratis adgang til fritidstilbud, lektiehjælp samt computere og gode it-faciliteter

Større børn:
– Gratis adgang til fritidstilbud / evt. følgeordninger
– Mentorordninger til at understøtte børnenes skoleliv
– Oplysning og uddannelse af pædagogisk personale, således at de kan identificere fattigdom blandt børnene og hjælpe dem på vej. Vi ser at børn der fx pjækker fra skole betragtes som useriøse m.m., her vil det hjælpe hvis læreren ved hvad det handler om og kan understøtte det faglige ligeledes når det handler om sociale og faglige aktiviteter der koster penge.
Projektet her skal understøtte den tværsektuelle indsats, der i øjeblikket er over for sårbare udsatte familier.
Vi skal bryde den negative sociale arv og modvirke den ulighed, der i dag vækker bekymringer, som vi ser ved, at en stor gruppe unge har højere fraværsprocenter og lavere karaktergennemsnit end øvrige jævnaldrende. En opvækst i familier med et lavt uddannelsesniveau, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og økonomiske problemer øger børns risiko for at blive fattige som voksne.

Lolland er blandt de 24 kommuner, der i 2011 havde flest af de Etårs-fattige børn i Danmark. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011.

Det kræver 3 år under den økonomiske fattigdomsgrænse før man tæller med som fattig. 3 år af et børneliv er lang tid – børns opvækst under de vilkår skal vække til bekymring langt tidligere.
Konklusion:
Den gode fe indsats
Kommunen, foreningerne og initiativer blandt frivillige organisationer dækker nogle af de beskrevne behov. Vi betragter den indsats, der er i øjeblikket over for 25 sårbare familier, som helt unik. For os kan en sådan indsats godt række ud over de udvalgte 25 familier. Derfor vil vi gerne give vores sundhedsplejersker, dagplejemødre, børneinstitutioner, skoler, socialforvaltning, social- og psyk. område samt jobcenter mulighed for at lave en helt ekstraordinær indsats over for en familie, hvor et barn lider p.g.a. afsagn i form af manglende økonomi.
Det skal være muligt for en medarbejder / frivillig i en forvaltning, sektor eller organisation, at være en god fe.
Når en medarbejder / frivillig ude i felten spotter, at her er mulighed for at lave en særlig indsats, så kan medarbejderen / den frivillige ”trække fe kortet”.
Til Fe funktionen skal der være tilknyttet et par medarbejdere fra den i forvejen tværsektuelle gruppe. Disse medarbejder skal med smidigt og hurtigt vurdere feindsatsen og understøtte den økonomisk.

Målsætning med fe indsatsen:

At få en kreativ tilgang til at få forældre i uddannelse, praktik eller ordinært arbejde. Det behøver ikke at være et fuldtidsjob, da det kan være f.eks. en arbejdsuge på 25 timer der fungerer bedst. Det er underordnet om det er en frivillig, skolelærer eller landmand, som støtter barnets forældre.
At sikre mulighed for at stoppe hyppige flytninger for børnefamilier.
At sikre værdige opvækstvilkår for børn.
At børn får mad, det nødvendige tøj til årstiden o.l.
At børn kan passe deres skole og fritidsinteresser.

NB: Hver forældre vi får flyttet fra lediggang giver os en besparelse på kr. 70.000

Udarbejdet af
Linda Sommer LISOM@lolland.dk

 

Børneinddragelse

Ansvaret tager man som voksen ved at møde barnet anerkendende og inddragende. Møde barnet i børnehøjde og se livet gennem barnets perspektiv. I nogle børnehaver gøres dette ved at udstyre børn med et kamera. På den måde, så kan barnet tage foto af de ting, som de oplever igennem hverdagen. De kan lave historiefortælling, som de kan inddrage de andre børn, pædagogerne og forældrene i. En historiefortælling, hvor man på en ny måde kan fornemme, hvad der betyder noget for det enkelte barn.

I Lolland kommune har vi i øjeblikket anbragt 291 børn. Et område, hvor vi godt kan blive lidt bedre til at inddrage børnene. Ikke at jeg tror, at sagsbehandlerne ikke prøver og vil gøre sig umådelig umage, men da jeg selv er ansat ved politiet, hvor alt snart går mere op i bureaukrati end egentlig efterforskning, så oplevede jeg også en sagsbehandlers skemahelvede, da jeg i 4 år sad som formand for netop anbringelsesområdet. Jeg finder også, at vi godt kan blive bedre til at evaluere på vores anbringelser. Det handler om politisk vilje.

Børn er vi voksnes ansvar. Ved at lytte – finde den “engel” , der er bedst til opfange barnets signaler, så kan man få et indblik i barnets verden. Ved at inddrage barnet og fornemme, hvad der rør sig i barnet, hvad ser barnet som en mulighed, så skaber man en tryg og inddragende proces.

Vi har i Lolland kommune et Fælleselevråd. Jeg ser gerne, at vi skal lade eleverne sætte dagsordenen. Silkeborg kommune har på deres næste byrådsmøde oprettelse af et ungebyråd på dagsordenen. Her vil de unge ikke aflønnes. De vil bare gerne høres og inddrages. Jeg siger bare sejt og spændende.

Den 20. november kan vi fejre Børnekonventionens 25 års fødselsdag. Den er ikke indskrevet i dansk lov, men turde vi dette, så ville børn have rettigheder og skulle høres. Det ville klæde de danske politiker, at Danmark tager skridtet ligesom man har gjort det i bl.a. Norge, Finland, Island, Tyskland, Frankrig og snart også Sverige har gjort. Anerkend, at børn har rettigheder.

Linda Sommer
Konservative – Lolland Byråd
Østervang 28
4930 Maribo

Få stoltheden frem og kvaliteten op i vores folkeskoler.

Når konservative har stemt imod den socioøkonomomiske tilgang, så er det fordi vi ikke just finder, at det at putte penge efter en skole er løsningen af udfordringerne.

Vi putter en pose penge ind i skolen og det resultat vi i sidste ende kan se er, hvor godt vores børn klarer sig ved afgangseksamen. De 4 skoledistrikter ledes overordnet af en direktør, en sektorchef, 4 distriktsledere og så matrikel ledere af de enkelte afdelinger. For mig at se, så kan det faktisk være rigtig svært at se, hvor man skal placere ansvaret for det, der foregår i maskinrummet på skolen.

Børn- og skoleudvalget var i sidste periode på besøg på Rynkeby skolen tæt ved Stokholm. Her blev vi mødt af stærk lokal ledelse og høj faglighed hos lærerne. Der var på højt undervisningsniveau masser af idræt, musik og boglige fag. Der var kantine og skolesundhedspleje. Man tog afsæt i den enkelte elevs behov og der var et stor forældreinddragelse og ansvar.
Jeg troede, at vi skulle lære af vores tur og de spændende input, som vi fik.
Men nej. Vi er igang med at gøre vores folkeskolen til en social institution. Ved hjælp af socioøkonomi, så fodrer man økonomisk skolerne, men der er overhovedet ikke evidens for, at penge gavner. Tvært imod. De stærkeste resultater for elever ses på skoler, hvor lærerne i gennemsnit er dygtigere. Her klarer eleverne sig signifikant bedre til eksamen. Det gælder også, når der tages højde for elevernes sociale bagrund, målt ved forældrenes indkomst og udannelse, og for hvilken kommune skolen ligger i. En elev, der bliver undervist af en lærer med syv i gennemsnit fra gymnasiet, vil selv opnå 0.2 højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen end en elev, der undervises af en lærer med seks i snit. Dette er interessante oplysninger, som vi kan bruge i vores folkeskole.
Når vi nu ved, at stærk ledelse og dygtige lærere vil give dygtige elever, så kan det undre mig, Tom Larsen (V) vælger en rød socioøkonomisk tilgang til at gøre vores elever dygtigere. Den tilkøbte konsulentrapport ser jeg som spild af penge.

Vil vi noget med vores folkeskole, så er det rammer og indhold vi skal kikke på. Det er god og selvstændig ledelse. Det er klasserumsledelse. Det er plads til det enkelte barn. Vi må se på lige netop det som vi byder vores børn.

Her ud over, så må vi skabe en arbejdsplads, hvor man følte sig inddraget og hørt. Følte sig klædt på til at varetage den opgave, som man står over for.

Skolen skal være et sted, hvor børn føler sig motiveret, glade for at komme i skole, og nysgerrig på læring. Hermed så vil vi opleve gode børnefællesskaber.

Jo vel. Børn på Lolland har også deres at slås med. Der findes mange skilsmissebørn, der er børnefattigdom, udfordringer på sundhed, udfordringer på forældres uddannelsesnive m.v.

Derfor havde konservative også gerne set, at man i budgettet havde forholdt sig netop til en af se store udfordringer vi har på vores egn. Nemlig børnefattigdom. Løfte med indsatser i netop de familier, hvor børnene er aller hårdest ramt. Gøre alt hvad man kan for at hjælpe netop disse forældre i arbejde.

Hvis vi skal rykke noget, så skal vi bl.a. ind i maskinrummet og arbejde med børnene. Derfor glæder jeg glæder mig over, at Fjordskolen / Byskolen afd. har sat børns beredskab på som tema i deres skole og at Østofte skole er blevet Red Barnet Ambassadørskole. Jeg glæder mig over den elevinddragelse, som konservative har sat på dagsordenen og som nu er implementeret. Det har vi gjort så godt, at det er en af vores elever, der skal holde et indlæg ved det store kommunale skoletopmøde i januar 2015 i Ålborg.

Vi skal gøre vores børn og medarbejdere stolte og glade for at bruge vores folkeskole. Det gøres ikke med penge alene, men ved værdier. Vi har dem i vores baghave. Vi har en fantastisk natur, der bl.a. kan bruges til skolehaver. Vi har en spændende lokalhistore, som kan udnyttes. Vi er igang med at samarbejde med Femarn projektet, jo der er spændende muligheder, som ikke nødvendigvis koster en herregård. Vi har rigtig meget at være stolte af. Og så må vi ikke glemme, at det var Lolland, der helt frem til ultimo 70’erne bidragede økonomisk til Københavns budget.

Konservative vil ved at sætte mennesket først og tage afsæt i, hvad der nytter for at lave en god arbejdplads for børn og voksne i folkeskolen, fortsætte vores linje med at fokusere på stærk ledelse på skolen, høj faglighed og inddragelse af brugerne.

Linda Sommer

 

Konservative Lolland er alvorligt bekymret for inklusionen

I FT d. 9.maj kan man læse Eric Steffensen fra DF, skrive om inklusion, men ikke for enhver pris. Han beskriver, at man i 70’erne havde en øvelse, hvor man puttede elever fra specialskoler ind i normalklasser. Fra politisk side lovede man, at der fulgte ressourcer med, men det skete bare ikke i virkeligheden. Altså blev det en spareøvelse. Han beskriver, at generationer derpå gik tabt rent uddannelsesmæssigt. Han finder, at der i dag skal flere hænder til at løse opgaven. Han beskriver, at det er en svær polisk beslutning, der er nødvendig og slutter af med at skrive, at den er nødvendig selvom den pædagogiske elite med stor arrogance afviser problemerne vedrørende inklusion som hysteriske.
I den stund, hvor Eric har skrevet dette læserbrev, da burde han have siddet og forberedt sig til udvalgsmøde i børn- og skoleudvalget. Her var en rapport om inklusion i Lolland kommune fra Undervisningsministeriet på dagsordenen. Den viste bl.a., at der i en spørgeskemaundersøgelse var flg resultat, at kun 4 % af lærerne fandt at inklusionen var lykkedes og 38 % af skolelederne. Lolland kommunes inklusionspolitik er pågået siden 2009 og de ansvarlige for dette mener jeg bestemt ikke er lykkedes med processen.

Som politiker finder jeg, at vi helt konkret mangler, at få oplyst om, hvor store udfordringer vi har på skoleområdet. Hvis man ikke tør at fortælle os, hvor store udfordringerne er, så er det svært at træffe de rigtige beslutninger.

Fra konservativ side efterlyser vi,  hvem der har ansvaret for den mangelfulde dialog, der er mellem sektor og skolerne. Dialog er vejen frem til forståelse, men hvis pipelineforbindelsen ikke fungerer ned i organisationen, så må vi finde ud af, hvorfor informationerne stopper den ene eller anden vej. Det er ikke muligt at træffe ordenlige politiske beslutninger, hvis f.eks. vores ledere ikke fortæller om de reelle udfordringer, som der er på vores skoler. Det virker underligt, at denne sandhed kun kan fremkomme ved konsulent- og ministerielle afrapporteringer.

Det der sker nu er for mig at se noget af det sædvanlige, som man gør inden for det offentlige. Man nedsætter en kommission, så skal der nok komme styr på det!

Konservative er ikke i tvivl om, at selvstændige skoler med selvstændig ledelse samt selvstændige skolebestyrelser ville være vejen frem. På den måde vil man  lokalt at kunne tage hånd om dagens udfordringer. Og den gode snak med både elever og forældre kan hurtig klares af en person med det rette ledelsesansvar, som kan handle hurtigt og smidigt på en opstået situation.

Økonomien er rykket noget rundt de senere år. Konservative finder vi ikke, at den skal udlægges i det omfang, som der er sket. I øjeblikket foregår der noget “bytte , bytte , købmand” af pladser skolerne imellem, som jeg ikke er så sikker på er til børnenes bedste. Der er valgt løsninger, hvor den specialviden, som man igennem mange år har opbygget på specialskoler bliver udfaset med vores børn, som de store tabere.

Midt i alt dette har jeg svært ved at se, at vores elite bliver dyrket og udfordret optimalt. Disse elever har også brug for at blive stimuleret, men her satses ikke stort. Jeg glæder mig i fremtiden til at se Søndre Skole arbejde mere internationalt og ikke mindst til om Folkeskolereformens intention om holddeling kunne blive noget af løsningen på gode børnefællesskaber, hvor børn bliver et aktiv i timerne og nysgerrig på at lære.

Men Eric Steffensen, hvor var du med din synlige bekymring for inklusion og vores børn, da rapporten blev behandlet på udvalgsmødet?

Linda Sommer
Lolland Byråd – Konservative
Østervang 28
4930  Maribo

Folkeskolereformen

Jeg ser ikke, at undervisningen i Folkeskolen frem over bliver bedre af, at planlægning og  forberedelse skal foregå på skolen. Jeg ser ikke, at eleverne bliver dygtigere af, at de skal opholde sig længere tid på deres skole. Slet ikke i en egn, hvor mange af vores elever tilbringer megen tid på landevejen for at komme til og fra skole. Jeg tror, at vi skyder os selv i foden ved at tro, at læreren kan forberede sig og finde inspiration i de 40,5 t, som han skal opholde sig på skolen. Det kreative og impulsive materiale dukker måske ikke op på nethinden mellem kl. 8-16, men i forbindelse med en tv udsendelse om aftenen. Når jeg ser mit eget kontor, så har jeg masser af materiale, der fylder godt op på hylderne. Jeg gætter på, at en lærer har det samme. Tør vi tænke det ind på skolen. Har vi plads. Jeg så hellere, at vi i kommunerne fik lov til at gøre det, der giver mening, frem for, at en regering tvinger inklusionstal og reformer ned over os. Lad os få lov til at beholde vores forskelligheder.

Linda Sommer
Konservative – Lolland Byråd
Østervang 28
4930  Maribo

Relationsarbejde i tidlig indsats.

Tidligt indsats i forhold til relationsarbejde med familier, som vi ønsker at understøtte, det skaber grobunde for gode løsninger. Allerede i mødregruppen starter familienetværket, som der skal følges op på i børnenes institution, hvor konservative ønsker en udbyggelse af den Åbne Rådgivning, der kan understøtte den tidlige indsats. I børnehaven bliver elementer som rummelighed, dannelse, nysgerrighed, kreativitet, leg, kammeratskaber m.v. nye parameter i barnets liv. Børnene lærer at indgå i relationer med hinanden. De finder venner og forældre bliver vennepar fordi børnene finder sammen. Her kan vi begynde at skrue på relationsarbejdet. Få forældre, bedsteforældre eller andre ressourcepersoner med i samarbejdet omkring barnet. Ved netop at arbejde med dannelse, at tale pænt til hinanden, møde hinanden anerkendende og finde de gode aktiver hos barnet, så forebygger man social udstødelse. Alt dette i en inddragende form i forhold til forældrene, så strategien i livet og samværet med andre bliver en fælles opgave.

Linda Sommer

Konservative Lolland Byråd

Østervang 28

4930 Maribo

 

Skoleparathed

Klar parat skolestart. Men hvem er mest klar. Barnet eller forældrene. Ikke alle forældre er klar til at påtage sig skoleforældrerollen. En god samtale med forældrene inden, at børnehaven afsluttes kan afdække, hvor man kunne forestille sig, at skoen vil trykke hos forældrene i forhold til en god skolestart. Alle siger det. Succes i skolen giver et godt arbejdsliv. Tidligt relationsarbejde er at sætte forbyggende ind. Ikke noget, der er økonomitungt, for det er en prioritering af ressourcer, som der skal til. Ved at give elever og forældre et medejerskab af deres fælleskab. Lave hold, hvor man skal sikre sig at alle er med. Gå-busser, hvor eleverne følges ad til andre aktiviteter. Under gåturen oparbejdes fællesskaber, der giver sammenhold og gør dem stærke sammen til næste aktivitet. Arbejde med, at der er mindst en ven til alle. Afdække den enkeltes elevs bekymring i maven over, hvad der gør, at de ikke trives eller har lyst til at komme i skole. Fremelske fremmødemotivationen og lad børn nørde med det de godt kan lide. Skolen skal være en god arbejdsplads for alle.

Linda Sommer

Konservative – Lolland Byråd

Østervang 28

4930 Maribo

 Gør forebyggelse til en folkesag.

Konservative ser gerne, at vi kunne blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Det er ikke så meget der skal til, og man vil blive glædeligt overrasket over, at det at gøre en forskel for andre mennesker, det giver så meget glædelig feed back. Noget der sætter sig som god energi i ens hjerte. Man kunne øve sig i at blive ven med en, der måske ikke ligner en selv. Man vil opdag nye sider af livet. Det kan faktisk blive et ret spændende bekendtskab. Tag hånd om hinanden uanset alder, baggrund og køn. Vi har brug for alle til at drive samfundet og holde gang i fællesskaberne. Vi vil imødegå social udstødelse, ensomhed og depressioner m.v. Kunne vi på den måde være med til at gøre forebyggelse til en folkesag?

Linda Sommer

Konservative Lolland

Østervang 28

4930 Maribo

Sivegade i Maribo

Sommersæson står for døren og konservative finder det kunne være en fin mulighed for at få testet muligheden for at skabe en sivegade i Maribo bymidte. Tomme butikslokaler begynder at præge i en bekymrende grad. Derfor er det nu, at vi skal forsøge at hjælpe og understøtte dem, der er tilbage og som må komme. Det kunne vi netop gøre ved at få sat en sivegade på hjul. Vi bemærkede, at venstre slog hårdt på dette i deres valgkamp, men nu er tiden kommet til handling, og så gik luften af ballonen.

Man vil afvente et borgermøde, men hvorfor ikke komme i gang, og så høre, hvad borgerne siger ved et borgermøde.

Der er tale om et forsøg, med en udgift på 20.000,- der kunne skabe vækst for de erhvervsdrivende, samt øge fokus på at få lejet de tomme butikslokaler ud.

Ved besøg hos erhvervsdrivende i gaden, så har vi ikke fået en eneste udmelding om, at man ikke vil forsøget. Tværtimod.

Konservative ønsker sagen på dagsordenen igen og ser gerne, at det der kan lykkedes i en gammel A kommune Rødby også kan lykkedes i Maribo. Vi skal ville vores erhvervsliv. Her har vi muligheden.

Vi bemærkede os, at de arkitekter, der arbejder med visionsplaner for bl.a. Maribo, ligeledes anbefalede en sivegade for at få liv og gang i bymidten

Brian Krøyer, Linda Sommer og Marie Louise Friderichsen

Den konservative byrådsgruppe – Lolland kommune

 

Høring i Udvalget for Småøer

Det var spændende i dag at følge ovennævnte debat fra folketinget. Vores lokale øer deler vilkår med resten af Lolland kommune. Men faktisk, så har øerne haft en mindre befolkningstilbagegang end inde på fastlandet. Øerne oplever, at Lolland kommune plukker frugterne fra statstilskuddet, men skærer på ø-driften, særligt færgedriften. Hvis man nu tænkte sig, at Lolland kommune gav samme støtte til passageren på færgen, som man gør til passageren ved Movia, så ville der faktisk være et overskud. Dette regnestykke skal sjovt nok fremlægges af en fra øerne. På Lolland bliver der skåret i færgedriften, hvorimod der i forhold til de øvrige øer i Danmark sker en vækst. Det bekymrede mig at opleve en snæversynet borgmester sige, at han faktisk kunne tænke sig at lukke Askø og give dem en lejlighed på Lolland og så kunne de få en robåd og sejle frem og tilbage i. Det ville være billigere for ham. Bekymrende, at man ikke tør forholde sig til, at Danmark er et ø-rige, at vi i Lolland kommune har nogle øer, hvor vi har kreative sociale ildsjæle, der sover med støvlerne på og rent faktisk har et potentiale og lyst til at skabe liv på vores øer.  Øerne savner en ø-mærkning af tilskuddene og indsigt i færgeregnskaberne, idet de gerne ser sig som en medspiller til at sætte rammerne og tage ansvar for udvikling og økonomi.  I den konservative gruppe har vi hele tiden haft et øre med på dagligdagen på vores øer. Vi er fortaler for at få lavet en Ø-politik, der laver rammer som kan skabe udvikling og indpendling til vores kommune.

Brian Krøyer, Linda Sommer og Marie Louise Friderichsen

Den konservative byrådsgruppe – Lolland kommune

 

Kom ud i virkeligheden og oplev inklusionen

Linda Sommer, C, udtrykker glæde over, at det lykkedes at få sat den lollandske inklusionsstrategi med som et bilag på dagsordenen under inklusion – stærke børnefællesskaber på sidste børn- og skoleudvalgsmøde. Jeg føler desværre ikke, at det har været helt let at overbevise hverken formanden eller dele af administrationen om, at en nedbrydning af Børne- og Ungepolitikken, ud i en inklusionsstrategi ikke er en okay løsning uden at få den politisk godkendt. I oppositionen ser vi netop gerne en politisk bearbejdelse inklusionsstrategien. Det må også være et ønske fra vores børnefamilier.

Generelt ligger der jo pæne ord og tanker bag inklusion. Vi bliver peget finger af, hvis vi ikke vil inklusion nok, og vi bliver tæppebombet med fine anbefalinger. Blot kunne det virke som om, at det den pædagogiske elite, der er ved at ødelægge folkeskolen med inklusion, og vi politikere griber bolden, for der er penge at spare. Men måske kun på den korte bane.

Linda Sommer udtrykker, at hun bestemt finder det relevant, at der arbejdes med inklusion på et pædagogisk plan, hvor man har haft inklusionsstrategien i høring hos medudvalg og bestyrelser, men at lukke den, der og ikke finde det relevant at få en politisk drøftelse og godkendelse, det finder vi oppositionen uacceptabelt.

De øvrige i børn- og skoleudvalget, bortset fra SF og C, har anbefalet, at der laves en KORA undersøgelse af inklusionen i den Lollandske folkeskole. Personligt, så ser jeg gerne, at man turde lave et spørgeskema til vores forældre med et tema om, hvordan de oplever inklusionen implementeret, udtaler Linda Sommer.

I oppositionen tæller vi 10 byrådsmedlemmer og er der noget som vi kan blive enige om, så er det lokal forankret ledelse, der kan råde og regere på egen matrikel. Vi udtrykker endvidere stor bekymring for de diagnosebørn, som ikke længere får den nødvendige beskyttelse og mulighed for læring på deres niveau, så de kan være et aktiv i timen og eget liv. Vi ser ikke den optimale overlevering til normalklassen med støtte og den nye socioøkonomiske ressourcemodel, hvor distrikterne skal løse opgaven på egen matrikel med inklusionsmantraet, det kan ende med at blive godhedens tragedie.

Jeg forstår efterhånden godt, hvis vores lærere og pædagoger føler, at det er op ad bakke på arbejdspladsen. De står med endnu en reform, der mangler dialog i forhold til en arbejdstidsaftale m.v. Hvor skal man efterhånden finde gejsten og motivationen til også at løfte inklusionsbørnene, hvis man oven i købet ej heller er uddannet tilstrækkeligt. At arbejde med mennesker er et håndværk, hvor man blandt andet kan måle trivslen på det fremmøde, som eleverne har og afgangen til andre skoler. Vi bør tage emnet alvorligt her og nu, måske skulle dem fra DPU, administrationen, formanden, regnedrengene ( dem der kommer med anbefalingerne) tage og komme ud og være lidt i marken og opleve dagens udfordringer ved selvsyn, udtaler Linda Sommer.

30. Januar 2014:

Medlemsmøde og generalforsamling

torsdag d. 30-1-2014 på Råhavegård, Maribovej 9,4960 Holeby.

Mødet startede kl. 17:00 med et pænt stort fremmøde (over 40 personer).

Emnet frem til kl. 19:00 var:

”Erhvervsudvikling og muligheder i Lolland Kommune”

Med oplæg på godt 20 minutter fra:

Dir. Poul Madsen, Grønt Center

Dir. Mikkel Westerhoff, Business Lolland-Falster

     Dir. Stig Rømer Winther, Femern Belt Development

Alle tre havde spændende og interessante oplæg og var yderligere blevet bedt om at komme med bud på ”Hvad kan/ skal Lolland gøre fremadrettet?”

Efter oplæg var der tid til at stille spørgsmål, og her blev forskellige temaer uddybet – alt i alt en meget vellykket debat!

Efterfølgende var C-vælgerforening vært ved fælles spisning: Chili con carne m. ris og creme fraiche, bagt æblekage og kaffe/the. Der var betaling for drikkevarer vin, øl og sodavand.

Generalforsamling i Konservative Folkeparti i Lolland Kommunen 2014:

Generalforsamling startede kl. 20:00.

Fremmødte: 27 konservative medlemmer.

  1. Valg af dirigent: Klaus Møller, som startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
  2. Formand Brian Krøyer fremlagde fin beretning fra årets gang. (se evt. mere på Nettet)
  3. Regnskabet blev fremlagt og gennemgået af kasserer Susanne von Rosen. – Godkendt.
  4. Kontingentstigning:

Enkelte personer                           300,- kr.

Ægtepar                                        500,- kr.

Pensionister                                  250,- kr.

Pensionistægtepar                        425,- kr.

Studerende                                   250,- kr.

Kontingentforhøjelser blev vedtaget

  1. Indkomne forslag – intet
  2. Punktet flyttes til pkt.12
  3. Valg af formand:                          Lars P Buhl – valgt.
  4. Valg af næstformand:                  Claus C Jørgensen – valgt
  5. Valg af 3-4 bestyrelsesmedlemmer:

Susanne von Rosen                      valgt for 1 år

Chris Christiansen                        valgt for 1 år

Hanne Eriksen                              valgt for 2 år

Klaus Møller                                 valgt for 2 år

Valg af suppleanter:                     nr. 1 – Edmund Seyfried

nr. 2 – Peter Johansen

  1. Landsrådsdeltagelse bliver fordelt internt i bestyrelsen
  2. Valg af Revisorer:                        Klaus Frost og Henrik Møller – genvalgt

Suppleant: Charlotte Møller

  1. Politisk drøftelse:

Marie Louise Friderichsen fremlagde forløbet af valgkamp og 5 vigtige budgetforslag, hvoraf de 4 blev gennemført i efteråret:

  • Øboernes færgefart (inddragelse af øboer)
  • Udlicitering af Park og Vej (i udvalget sidder nu Brian Krøyer)
  • Tunnel på Blegen i Nakskov – renovering skrevet ind i budgettet
  • Naturvejleder på Nakskov Fjord – ramme det samme som for Maribo Sø (dette emne er nu til stor diskussion i økonomiudvalget!!)
  • 5. forslag som ikke kom med i budget: evt. skattenedsættelse – i forbindelse med driften af Lolland Kommune.(ville have været et positivt signal at sende fra Vandkantsdanmark!)

Marie Louise fortsatte med kommunevalget => 3 konservative i byrådet uden borgerligt valgteknisk samarbejde! Desværre blev Daniel Blak ikke genvalgt trods stor dygtighed i den forløbne byrådsperiode. Hun fremlagde detaljer om forløbet af valgnatten – borgmesterpost og det efterfølgende kup af Socialdemokraterne! Så nu er vi i opposition – og Marie Louise er oppositionsleder.

Marie Louise sidder i Økonomiudvalget – Kulturudvalget – og bestyrelsen for Forsyningen.

Marianne Jelved har oprettet en Landskampagne: ”Hele Danmark læser”- Lolland Kommune vil gerne deltage og ny ansøgning fra Adm. og MLF: ”Kanon for Lolland”, idet vi har mange dygtige forfattere hernede! (positive historier fra Lolland er MLF´s speciale!)

Linda Sommer sidder i Soc.- og Psykiatri udvalget, Arbejdsmarkedsudvalg samt Børn og Skoleudvalget.

Linda gav et fyldigt og spændende referat fra arbejdet i Byrådsgruppen og nævnte især det fantastiske samarbejde i gruppen. Hun tager billeder og lægger på Nettet fra mange positive øjeblikke, hun oplever på sin vej i Lolland Kommune – flot!

  • Børn og Skoleudvalg: Hvorfor ønsker 26% af forældre i Lolland Kommune at sende deres børn på Privatskoler?  Ønsker undersøgelse heraf!
  • Elevinddragelse er sat på dagsorden.
  • Overdragelsesforretning fra institution til skole – også til privatskoler.
  • Lokalaftale med lærerne – dette emne kan ikke komme på dagsorden, men der kæmpes stadig hermed!!
  • Formand for Anbringelsesudvalget (der er pt. 287 anbragte børn!)
  • Tidlig indsats for børn og unge, der er socialt udsatte – sagsbehandlere på skolen – mad og tøj til især gymnastik og svømning (responstid for indberetninger 14 dage)
  • Med i Arbejdsmarkedsudvalget. Jobcenter i Nakskov flyttet til U- center. (Der bør bruges mere tid på vejledning af de unge i forbindelse med valg af uddannelse, så de ikke falder fra efter ca. 9 mdr.)
  • Tættere samarbejde mellem CELF – jobcenter – arbejdspladser

Brian Krøyer (nyvalgt) sidder i Klima – Miljø og Teknik udvalg

  1. Evt.
  • Claus C Jørgensen roser det nye medlem Brian Krøyer (som blev formand for Bestyrelsen sidste år) for hans indsats i det forløbne år.
  • Dirigent Klaus Møller: Blegen i Nakskov er et projekt som trænger til renovering – Banedanmark er kommet med ind over, idet man ønsker udvidet adgang til havnen.

Hermed overtager den nyvalgte formand Lars Buhl:

Opstillingsmøde af kredsens folketingskandidat:

Pkt.2

  1. Valg af dirigent – Klaus Møller
  2. Kandidater: jf. vedtægter kan man være opstillet i flere kredse.

Marie Louise Friderichsen opstilles

  1. Marie Louise Friderichsen vælges med akklamation.
  2. Evt.

Formand Lars Buhl takkede Linda Sommer for det arbejde, som hun havde udført i perioden som folketingskandidat – og fordi hun havde opfordret MLF om at opstille.

Ref: Hanne Eriksen