Ordbrug – læserbrev

Læserbrev ordbrug.

Posted in Indlæg | Leave a comment

Marie Louise Grundlovstale 2016

Marie Louise Grundlovstale 2016

Posted in Indlæg | Leave a comment

Linda Sommer Grundlovstale 2016

Linda Sommer grundlovstale 2016

Posted in Indlæg | Leave a comment

Hurra til Knuthenborg! Vækstpakken er på vej.

Hurra til Knuthenborg! Vækstpakken er på vej.

Sidste år i maj besøgte jeg sammen med Brian Mikkelsen Bon Bonland for sammen med parkens direktør, Niels Feerup, at gøre opmærksom på, at forlystelsesparker ikke er fritaget for elafgifter.

Liberale erhverv har ikke den elafgiftsfritagelse som industrierhverv har. Forlystelsesparkerne hører under kategorien liberale erhverv, ligesom advokater, arkitekter og lignende, men for forlystelsesparker er det meget uhensigtsmæssigt, da mange af deres aktiviteter er eldrevne og de bruger en stor mængde el på årsbasis.

Forlystelsesparker ligger næsten altid i provinsen og sikrer job og aktivitet i de områder, for en park som Knuthenborg koster  mange penge om året, penge der kunne bruges på ansatte, istandsættelser, nye muligheder osv.

I den netop fremsatte vækstpakke er der et forslag om at fjerne afgiften på el for forlystelsesparker. En direkte udløber af besøget i Bon Bonland og et godt stykke konservativt fodarbejde.

Regeringen og støttepartierne bakker op, så det er til stor glæde for Konservative og mig, at Knuthenborg og andre forlystelsesparker i Danmark snart får større økonomisk råderum.

Konservative vil vækst i det private erhvervsliv og i alle dele af Danmark.

Folketingskandidat Konservative,

Marie Louise Friderichsen

Posted in Indlæg | Leave a comment

C ønsker boligskat afskaffet

Læserbrev ejendomsskat.

Posted in Indlæg | Leave a comment

Referat fra Generalforsamling 2016

Generalforsamling C 2016 (2)

Posted in Indlæg | Leave a comment

Referat af bestyrelsesmøde d. 18. november 2015

Referat af Bestyrelsesmøde d 18.nov.2015

Posted in Indlæg | Leave a comment

Referat bestyrelsesmøde oktober 2015

Bestyrelsesmøde d okt. 2015-1

Posted in Indlæg | Leave a comment

Marie Louise Friderichsen s grundlovstale

I dag for 100 år siden gik mindst 12000 kvinder i

optog i hvide kjoler til Christiansborg for at takke

for valgretten og stemmeretten. Som regel fejrer

vi, at vores grundlov går tilbage til 1849 og det er

det årstal vi husker, som det år Danmark blev

demokratisk, men i virkeligheden var det kun

15% af befolkningen der kunne få lov at stemme

i 1849. De fem F’er som man populært sagde,

var udeladt.

De fem f’er stod for folkehold, forbrydere, fjolser,

fattige og fruentimmere. – altså kvinder.

For at få stemmeret anså man det for vigtigt, at

man var fri for påvirkning fra andre, fri økonomisk

og selvfølgelig ved sine fulde fem, så til sidst

stod man med en lille gruppe mandlige selvejere

og godsejere og demokratiet hvilede i

virkeligheden i de første mange år alene på

denne lille eksklusive gruppe.

Desuden var det parlamentariske grundlag delt i

et Folketing og et Landsting og regeringen blev

sammensat af medlemmer fra Landstinget, hvor

af flere medlemmer var udpeget af kongen og

ikke demokratisk valgt.

Først fra 1915 ændredes Kongens ret til at

udpege medlemmer til landstinget og udover

kvinder fik også folkehold retten til at stemme.

Valgretsalderen var 25 for Folketinget og 30 år

for landstinget.

I dag har alle voksne over myndighedsalderen på

18 år valgret og tanken om, at kun mennesker

med egen formue skulle have lov til at kunne

stemme ligger meget langt fra os.

Faktisk siger tallene i dag, at 800.000 vælgere

står udenfor arbejdsmarkedet og en af de hede

temaer i valgdebatten er dagpengespørgsmålet,

hvor man iltert diskutere, hvor meget ekstra, der

skal i lønposen for at det bliver interessant at

tage et arbejde. Er det 1500kr eller 3000kr, der

skal få en dansker til at finde lavtlønnede jobs

interessante?

I stor stil er de jobs, der er skabt i de sidste år

gået til udlændinge, især østeuropæere.

Faktisk svarer over 30 % af danskere på

dagpenge og kontanthjælp, at de ikke er parate

til at tage et lavtlønsarbejde, hvis ikke de kan se

en forskel i lønningsposen.

Jeg undrer mig over hele præmissen i

diskussionen.

Det er jo ikke bare forskellen, der er interessant

at diskutere. Hver gang man vælger at modtage

ydelser fra det offentlige, så tager vi penge fra

den fælles kasse.

Derfor er det i mit hoved hele beløbet, man kan

spare fællesskabet for, hvis man går fra offentlig

forsørgelse til ordinær ansættelse. Desuden får

man kollegaer, bliver en del af det bidragende

Danmark og får stoltheden over at kunne klare

sig selv og det burde vel også betyde noget i det

store billede.

Men den del bliver sjældent omtalt, det er mere i

orden i samfundsdebatten at tale om at tage flere

penge fra de mennesker, der har arbejde og har

formået at spare op i et hus eller i en

virksomhed.

Det løfter ikke mange øjenbryn til venstre for

midten, at folk; der har betalt deres huse gennem

et langt liv, i dag flere steder i landet har svært

ved at blive i deres huse, fordi grundskylden er

steget så voldsomt i deres område.

Det er tilsyneladende ok, at skat ikke forholder

sig til at skulle tilbagebetale urimeligt opkrævet

ejendomsskat, men til gengæld får udvidede

beføjelse til at gå ind på anden mands jord og

undersøge om der er tale om sort arbejde, en

beføjelse ikke engang politiet har uden en

dommerkendelse.

Er vi virkelig blevet så sløve overfor, hvad retten

til demokrati betyder, at vi har opgivet de

rettigheder, der står i grundloven overfor en Stat

med stort S, som i vores tid måske ikke er en

enevældig konge, men er pakket ind i en

sukkerglasur, vi kalder demokrati, men hvor det

reelt er staten som institution, der altid har retten

på sin side?

Vores land er ved at knække over,

nærpolitistationer bliver lukket og flyttet væk fra

provinsen, vi får længere og længere til

sygehuse og speciallæger. Hver gang, der skal

optimeres og findes penge, så er det

ensbetydende med, at arbejdspladser rykker

tættere på metropolerne, oftest tæt på

hovedstaden og især Region Sjælland ligger

under for den udvandning. Vi mister rigtig mange

arbejdspladser i vores lokalområder.

Forklaringen er altid økonomi og at det er en

global tendens, men det er en myte.

I Kina og Indien og andre lande, der først nu er

på vej ind i industrialiseringen er det sandt, at

tendensen går fra land mod by, men i

Vesteuropa har det længe ikke været tilfældet i

landene omkring os. Nogle, fordi man har haft en

aktiv politik om at holde offentlige jobs i

provinsen, men selv i de lande hvor man ikke har

gjort en aktiv indsats er vandringen stagneret.

Vi må konstatere, at vandringen i Danmark går

hurtigere end i landene omkring os og det er fordi

Christianborg skubber på den udvikling med

deres politiske beslutninger.

Det vil jeg ikke være med til. I tre år har jeg været

en del af en arbejdsgruppe, som er opstået i

Nordjylland blandt politikere, HK Stat og forskere

på Ålborg Universitet, som har påvist nogle helt

andre økonomiske muligheder ved i stedet at

udflytte statslige arbejdspladser til provinsen. De

lægger deres forskning an på de resultater af en

konkret politik om udflytning af statslige

arbejdspladser, som man har ført ud i livet i

England og i Norge.

De kan påvise et helt andet resultat for dansk

økonomi  ved udflytning af arbejdspladser end de

Københavns baserede tænketanke, som central

administrationen altid benytter sig af og som man

måske kunne mistænke for at have andre

interesserer end den rent økonomiske i at holde

mange arbejdspladser og styrelser tæt på, hvor

de selv sidder.

Økonomi bliver også brugt som den store

forklaring på byggeriet af supersygehuse.

I hver region blev vi af Christiansborg tvunget til

at lave en plan for et supersygehus og et antal

akutsygehuse, fordi det er måden at løse

fremtidens stigende sygehusudgifter på, fik vi at

vide.

Finanslov efter finanslov gennemføres, hvor det

store mantra er at sende flere og flere penge til

regionerne og sygehussektoren og der er da

heller ingen i dette land, som ikke ønsker at

hjælpe en person, der er blevet ramt af sygdom

hurtigst muligt,

Men problemet er, at rigtig meget sundspleje

ligger slet ikke i regionerne eller på sygehuset,

men enten i den forebyggende indsats i

kommuner eller i den pleje, der tilbydes patienter,

der udskrevet og kommet hjem – alt også

kommunerne.

Lige netop kommunerne er dem alle står på

Christiansborg og er så evig stolte af, at man

holder i en stram snor, så de kan styre deres

udgifter og spare på vegne af hele den offentlige

sektor.

Tallene taler nemlig deres tydeligere sprog både

udgifter til stat og region er steget i de sidste

mange år, mens det er faldet drastisk i

kommunerne.

Det er jo det borgerne mærker og det der gør så

ondt. Hurtigere og hurtigere bliver patienter

udskrevet fra sygesengen og sendt hjem og så

står den kommunale pleje og skal tage over og

levere optræning og efterbehandling. Hvis

kommunen nægter og henholder sig til at

patienten ikke er færdigbehandlet, så lander

patienten mellem to kasser og bliver kastebold i

slagsmålet – et slagsmål kommunen næsten

altid taber, fordi det selvfølgelig i det enkelte

menneskes eller dets families hoveder er mest

logisk at søge hjælpen tæt på, der hvor man

hører hjemme og der hvor man forventer

opbakning.

Det er et af de store problemer ved den tre-

deling af Danmark som kommuner, region og

stat udgør og i stedet for at sætte patienten i

centrum og prøve ved fælles hjælp at løse det

behov den enkelte har, så bliver det et kapløb

om at vise sit eget værd. Hvor mange patienter

har man fået igennem, hvor effektiv var man var

på kræftområdet, på hjerte-kar-sygdomme osv.

Men igen så bliver mennesker reduceret til rene

tal og man glemmer den værdi, der ligger i et

ordentligt patientforløb, i at føle sig hjulpet fra

start til slut.

Man glemmer især at plejen ikke starter og

slutter ved operationen, men at patienten skal

føle sig hjulpet i hele forløbet også i den del, som

ligger i kommunen.

Kommuner er nu ved at være så pressede på

økonomien i efterbehandling af patienter, at man

flere steder taler om at oprette en form for

sundhedshuse, hvor man kan samle nyligt

hjemsendte patienter i de først meget

plejekrævende dage – det man på sygehusene

kalder medicinske afdelinger. Forklar mig lige,

hvordan det lykkedes Christiansborg at lukke

små lokale sygehuse, hive økonomien ud af

kommunerne og så efterlade en opgave til

kommuner, der gør at man nu opretter små

lokale sygehuse igen.

Ved sidste finanslovsforlig lykkedes det endelig

at lave et godt forlig omkring psykiatrien, som

blandt andet gav udredningsgaranti til unge

mennesker, der måske, måske ikke har en

psykisk diagnose, men igen glemmer man fra

Christiansborg helt og aldeles, at følge op med

økonomi, der hvor udfordringerne omkring den

unge i virkeligheden skal løses, for dejligt er det

da, at vi nu står med en masse unge der er

udredt og som vi kan hæfte forskellige diagnoser

på og putte i forskellige kasser, men hvad så?

Hvordan hjælper vi dem herfra?

Ved samtaler med en psykiater eller en psykolog

i regionen, ja absolut, det er et skridt på vejen,

men langt, langt den største hjælp ligger igen i

kommunen, skolementor, særlig støtte på

undervisning, særligt botilbud osv. osv., men så

langt følger man ikke tankegangen på

Christiansborg og udgifterne på specialområdet

er nu stigende og lur mig vi ikke snart ser

Corydon eller hans efterfølger ude og skælde ud

over, at man ikke har styr på sine udgifter i

kommunerne og bare lader stå til.

Regionerne udgør for mig også et andet

problem, fordi hver region har forskellige tilgange

til forskellige sygdomme, som er et billede af,

hvor dygtige de er indenfor forskellige områder –

lad mig give jer et eksempel.

Jeg hørte om en kvinde fra Fyn, som havde fået

konstateret brystkræft. Hun modtog en

indkaldelse til en operation på Odense

universitetshospital om fjernelse af brystet og

herefter Kemo. Det gjorde hende dybt ulykkelig,

hun ønskede at bevare sit bryst og bad derfor om

at skifte sygehus til Vejle Sygehus. Her tilbød

man hende Kemo først til reduktion af knuden og

herefter at fjerne knuden ved en brystbevarende

operation, hvilket hun tog imod og er meget

taknemmelig over i dag.

Direkte adspurgt i et radioprogram om forskellen

i behandlingsmetoder, svarer man fra Fyn, at

man ikke har nogle læger, som var gode til at

udføre den brystbevarende operation og så

valgte man bare at holde sig til den gamle

version – jeg har lyst til at tilføje, så skidt da med,

hvordan de kvinder det gik ud over, så havde det

bagefter uden deres bryst, de overlevede jo

gjorde de ikke?

Hvor var mennesket sat først her?

Jeg kan kun se at svaret på mange af de her

problemstillinger er en nedlæggelse af

regionerne, så udgiften til sundhedssystemet

ikke falder mellem flere forhandlingsparter i en

finanslovsforhandling, men følger patienten, som

kan vælge til og fra. Hvis vi har fundet en dårlig

tandlæge, så vælger vi en anden, men tilskuddet

er vores og følger os. Og uden at være pakket

ind i pseudodemokrati, så vil sygehusene også

fremstå mere klare, som en tilbudsgiver på at

løse en opgave. Vælger patienterne den opgave

fra på et bestemt sygehus, så må staten jo se på,

om det rette tilbud er på det sygehus.

Og for dem der frygter privathospitaler, så har

det her intet med privat at gøre, bestyrelsen må

for min skyld meget gerne have

kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt ind, men

det skal være patienten og patienten alene, der

skal have sygehusenes interesse.

I Danmark har vi privathospitaler og de lever og

dør med om de løser opgaven dygtigt eller ikke,

men i den samlede sundhedsøkonomi, fylder

privathospitalerne 1,6% i dagens Danmark, mens

de i Sverige, som ingen vel kan beskylde for at

være et land uden et velfærdsystem, optager

12% af det samlede budget.

Jeg ville også gerne, at Danmark lignede Sverige

på andre ting og tænk at jeg som barn i ’70erne,

hvor vi grinede af forbuds Sverige i dag sukker

efter at ligne dem mere, det siger ret meget om,

hvor langt vi er nået ud i Danmark!

Sverige har formået at sætte skatter ned i de

sidste år. For eksempel er arveafgiften væk i

Sverige i dag, men alle danskere – også vores

virksomheder skal betale 15% af kroner, der

allerede er beskattede flere gange i arveafgift.

Ja, under denne regering og med

Venstrestemmer fra Lars Løkke og  Co. har man

oveni købet gjort det endnu sværere at lade en

virksomhed generationsskifte, fordi man ud over

de 15 % i arveafgift også beskatter, hvad der

måtte være optjent som friværdi i virksomheden,

som aktiveret forbrug, som der dermed skal

svares selskabsskat af, således at et f. eks.

landbrug i dag risikerer en beskatning på 40 %

eller mere af alle friværdier ved

generationsskifte. Det kan de fleste

virksomheder slet ikke overleve, så hvordan er

det lige venstrefløjen regner med, at der skal

skaffes nye job.

Samtidig er vores virksomheder langt, langt

hårdere ramt på afgiftssiden end de lande vi

sammenligner os med. Det gælder f. eks

plastindustrien, men også glasfremstilling, som

er det Ardagh, det gamle Holmegård glasværk,

beskæftiger sig med.

Det er det eneste glasværk, vi har tilbage i

Danmark. Deres regning på elafgifter er hvert år

ca. 14 mio. højere end på et tilsvarende værk i

Sverige, som kun betaler 4. mio. om året i

afgifter. Den danske virksomhed betaler altså 18.

mio. årligt.

Når ejerne sidder i Irland og næste gang skal

skifte ovne ud, vælger de så at opretholde en

produktion og 450 arbejdspladser i Danmark, når

en øget produktion på deres værk i Sverige er

meget mere rentabel?

Vi er langt mere driftsikre end Polen, men også

her er Sverige et sikkert kort, så hvem er det

Helle Thorning og co. regner med, der fortsat

skal drive virksomhed i Danmark, når de gør det

så svært at være danskere, når de vil styre alt fra

om vi må spise chokolade eller bo i vores egne

huse i fred til at checke vores konti, hvis vi

bestiller en rejse til over 50.000 og gemme

sundhedsdata om os, der er ulovligt samlet ind

og delt fra starten af? Når Bjarne Corydon kan

sælge DONG aktier til Goldman Sachs uden at

oplyse sin eget præsidium i Folketinget om de

reelle muligheder og indholdet i aftalen?

Lad os lige huske hvad det var vi opnåede i 1849

og som vi som kvinder blev en del af i 1915,

frihed til at være menneske og have indflydelse

på eget liv. Frihed til at tale, tænke og agere

uden en enevældig konge kunne diktere os vores

liv og muligheder, frihed til at være mennesker

uden bånd på tilværelsen, men med en

sikkerhed om en ordensmagt, der værnede om

borgernes rettigheder. Frihed til at vælge et

folketing, som efter demokratiske regler kunne

sikre vores muligheder, ikke begrænse dem.

Det er det Grundloven står for, det er det

Danmark burde stå for i fremtiden, det er det

Konservative vil kæmpe for.

Glædelig Grundlovsdag.

Posted in Indlæg | Leave a comment

Linda Sommers grundlovstale

Grundlovstalen 2015

Tusind tak for invitationen til at tale ved Grundlovsmødet her i dag. Jeg

kommer lige fra Børnenes Grundlovsfest, som bliver afholdt oppe ved

HLTV oppe på Banegårdspladsen.

Det glæder mig meget, at der er taget initiativ til, at børn også fejrer

Grundlovsdagen. Jeg fortalte dem om vigtigheden af, at de blander sig i

debatten, dygtiggør sig i skolen, får sig en uddannelse og bliver en del af

arbejdsmarkedet.  Vi har rundt omkring i verden naturkatastrofer, krige

og epidemier, der laver store hul i befolkningssammensætningen. Det

volder og kommer til at volde store problemer, at man ikke har unge, der

kan fylde hullerne ud.  Vores Fælleselevråd fungerer fint og i øjeblikket

arbejdes der også på at få etableret et Ungeråd. Initiativer som

konservative har været fortaler for.

Jeg fortalte dem om Børnekonventionen, der lige har fejret 25 års

fødselsdag. Her har man i FN regi taget stilling til den beskyttelse og de

rettigheder, som børn bør have. Vi har lænet os op ad den i Danmark,

men den er ikke endeligt ratificeret ind i dansk lov.

En god måde at få indlæring på er bl.a. ved at synge, så jeg gav børnene

en præsentation af sagen: Alle børn har ret. Plukkede 3 strofer:

Alle børn har ret til at vokse op i fred

Alle børn har ret til et liv i kærlighed

Alle børn har ret til at få den bedste start

Dagen startede med markering af 100 året for Kvindernes valgret. Det

blev gjort med en march, hvor 60 piger fra lokale folkeskoler, iført hvide

kjoler og en fanebærer, gik igennem Maribo og endte i Byrådssalen. Her

fortalte Marie Louise Friderichsen om vejen frem til kvindernes

stemmeret. En gribende beretning, der vakte stor spørgelyst og debat

efterfølgende.

Begge mine børn er nu blevet 18 år. I den anledning, så har de begge fået

tilsendt Grundloven.  I den kan de læse om: Regeringsformen,

Kongehuset, Folketinget, Domstolene, Folkekirken, Borgernes rettigheder

m.m.

I Grundloven står der i § 71 at den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen

dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning

eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Den

kan nemlig kun finde sted med hjemmel i loven.  Vi har i år fejret 70 året

for Danmarks befrielse. Denne § i Grundloven er bl.a. blevet til fordi det

danske politi fængslede kommunisterne under besættelsen. Også dem

der sad i Folketinget. Tyskerne de forfulgte jøderne i Danmark, så mange

af dem, af den grund, måtte flygte til Sverige. Dette er noget af vores

Danmarks historie. Det er af historien vi lærer, særligt i forhold til de

fejltagelser, som vi ikke behøver at gentage. Det er umådelig vigtigt, at vi

passer godt på hinanden, at vi giver plads til at være forskellige. For netop

ved at lade mangfoldigheden i forskelligheden blomstre, så giver det

plads til, at vi alle har en bedre fornemmelse af ” At der også er plads til

mig”.

Konstitueringen har for få måneder siden besluttet, at byrådet ved næste

valg skal være på 25 personer. Denne beslutning stemte konservative

imod. Vi finder, at der for det første ikke var noget særligt økonomisk

incitament for at lave denne indskrænkning, men ikke mindst fordi, at vi i

de mindre partier ville blive enormt svækket af denne beslutning. Et stort

parti kan meget lettere tåle at blive beskåret i forhold til et mindre parti.

Vi må derfor trække endnu mere i arbejdstøjet og vise borgerne, hvad de

vil få ud af at stemme konservativt ved næste valg.

Et af de andre emner, der rør sig i øjeblikket og som vedkommer vores

landmænd. Det er omtalt i Grundlovens § 73, der omhandler

Ejendomsrettens ukrænkelighed. Landbruget har oplevet den store

indgriben, som det har været, da man indførte særlige regler vedr.

dyrkning af jorden i randzoner.

Den 11. maj, blev to landmænd frifundet ved retten i Holstebro for at

have overtrådt loven og dyrket deres jord i de dyrkningsfri

randzoner omkring vandløb og søer, der skal beskytte vandmiljøet.

Dommen og dens præmisser gav dermed landmændene ret i det,

som de hele tiden havde hævdet. Nemlig at loven var noget

makværk. Nu bør vores Folketing forholde sig til dommen og få

rettet ind. At den lokale venstremand Henrik Høegh har en finger

med i dette makværk gør det ikke mindre pinligt.

Vi skal passe godt på vores landbrug. Der er stadigvæk en hel del

arbejdspladser i landbruget. Det er her vores fødevarer produceres.

Hele forarbejdningen og eksporten af fødevarer genererer en

enorm omsætning i det danske budget. Op til finanskrisen, så skete

der ligesom i boligmassen en enorm belåning i landbruget, og der

blev prøvet nogle ting af inden for de finansielle instrumenter. Det

kostet en del penge. I dag er det afregningspriserne på afgrøder og

særligt mælk, der er en udfordring. Rigtig mange faktorer rundt

omkring i verden spiller ind. Handelskrisen med Rusland,

statstilskud i andre lande, klimatiske forhold m.m. Vi bliver nødt at

have fokus på at lempe rammevilkårene for landbruget, så der er tid

til at dyrke afgrøderne, frem for at tilfredsstille bureaukratiet med at

udfylde alverdens mere eller mindre lige gyldige blanketter. Vi må

have tillid til at vores landmænd gør det godt nok.

Når vi nu er ude på landet, så finder jeg, at vi bør se på nogle af de

ting, som vi byder vores borgere. Så som kloakering i det åbne

land, hvor det ikke giver mening. Vi var i sidste uge til

generalforsamling i vores forsyningsselskaber. Her kunne vi

konstatere, at det giver meget mere mening, at vi får slået nogen af

vores 65 rensningsanlæg sammen. Får optimeret rensningen og

dermed og bliver udledningen af kvælstof væsentligt mindre. Det

giver meget mere end at kloakere i det åbne land. Konservative har

hele tiden stemt imod kloakering i det åbne land.

Vi arbejder i øjeblikket på at få Folketingets opbakning til en statsvej

til Nakskov Havn.

Nakskov Havn har vækstet i omsætning gennem hele krisen.

Denne sommer kommer der også små krydstogtsskibe ind til Nakskov

Havn.

Virksomhederne udvider, KriNak og Copenhagen Merchant har lavet en

bulkterminal til opbevaring og udskibning af korn. East Metal er ved at

lave verdens største trækstand, hvor man teste løftegrej, der kan løfte op

til 1500 t

Bestyrelsen er nu et udvalg, men stadig med de tre professionelle aktører,

der kom ind efter bestyrelsesændringen i sidste periode: Henrik Kleis

shippingadvokat, Michael Svane DI transport, Christina Hedemark Jensen

KriNak Nakskov og medarbejderrepræsentant Ernst Frederiksen. Vi ser

med glæde frem til udviklingen i Nakskov havn. Både henset til Femern

projektet, men også i forhold til etableringen af den nye Storstrømsbro.

Vi arbejder på en løsning omkring et fremskudt dige ved Tårs, der

skal kunne skære ca. 20 min. af sejltiden, og ikke mindst, så

arbejder vi på en opgradering og forbedring af Rute 9. Marie Louise

Friderichsen har i den forbindelse etableret et godt netværk til vores

nabokommuner / borgmestre.

Klargøringen til Femern projektet fylder meget. Vi bruger mange

penge på at investerer i det der skal til for at tingene kan komme

godt i gang. Det tærer på vores pengekasse. Hvorfor vi presser på

for at få dækket disse udgifter til anlægsinvesteringer dækket. I

øjeblikket er vi nødt til at trække ekstra på vores kassekredit for at

klare udgifterne og det kan jo ikke være meningen, når det er

Femern Projektet, som vi tilfredsstiller og udfører tingene i relation

til.  Femern projektet giver heldigvis også et afkast. Både historisk,

som museumsinspektør Ulla Schaltz fortæller om i dag, men også

vores mulighed for at skabe arbejdspladser og et internationalt

fokus.

Økonomien i vores kommune er udfordret. Vi skal hele tiden gå de

forskellige udvalgs økonomi igennem med en tættekam og finde

potentielle besparelser.

I børn- og skoleudvalget gik man i efteråret ud og fyrede folk på

skoleområdet, frem for at have ”is i maven” og lade det klares ved

naturlig afgang. Det har givet mange sygemeldinger, og langt hen

ad vejen, så hører jeg, at det viser sig, at man vist fik skåret for

langt ind til benet. Vi kan ikke være det bekendt i en tid, hvor

Folkeskolereformen skal implementeres og inklusionen skal

intensiveres. Alt sammen i Fællesskabets ånd.

Gode fællesskaber er vigtige. For at være en del af fællesskabet, så

premisserne for at kunne profitere af det også være til stede. Som

”Marie Louise siger det – Tanken om inklusion er smuk. Der hvor

den giver mening”.

Konservative arbejder stadigvæk for at få selvstændig ledelse ud på

selvstændige skoler. Vi ser gerne at man tematiserer skoler i

forhold til f.eks. kultur / historie, fødevarer, idræt, international

tilgang, iværksættere m.v. Kun fantasien sætter grænser. Hvis vi

skal sælge vores folkeskoler bedre, så må vi se, hvad det er, som

forældre og elever efterspørger.

Østofte skole, der også er blevet en Red Barnet ambassadørskole

vandt for få måneder siden prisen for bedste undervisningsmiljø i

Danmark. Det vil sige, at man ved at have god ledelse og fokus

værdier kan nå rigtig langt. Utroligt, at man så blot skal 15 km. vest

på, hvor man er nødt til at hyre konsulenter for at få udredet

forholdene på en skole.  Vi kan godt blive endnu bedre til at brede

de gode ting fra en skole ud til de andre. Vi har faktisk ikke råd til

andet. Det gælder også, når vi skal have hævet niveauet på vores

elevers præstationer. Her kan Tom Larsen præsentere nok så

mange Kora rapporter, der viser, at vi er gode til at løfte vores

elever. Var det modsatte tilfældet, så var vi godt nok også ringe

stillet. Vi har potentiale at løfte på, så hvorfor ikke sætte

overlæggeren lidt højere. Satse på faglighed hos lærerene og

resultater hos eleverne.

Vi har vores udfordringer, men vi har også vores stoltheder. Derfor

er det ikke fair, når et tv-program laver en overskrift, der hedder

”På røven i Nakskov”. Man har vist glemt det etiske eftersyn. Og det

jeg vil kalde for en Anders Agger tilgang på værdigheden og

respekten for ethvert menneske.

Det har fået os til at stå sammen i en sand Lovestorm. Vi vil have

lov til at blive kendt for alt det unikke og fantastiske. Vores ildsjæle

gør et kæmpe stykke arbejde, for at sætte os på landkortet på den

positive måde.

Præsten Henrik Gade fra Dannemare havde i Politiken den 1. juni

en artikel, hvor han forholder sig til centraliseringen og

Københavneriet.

Jeg går ind for genbrug, så jeg vil tillade mig at citere fra denne

artikel, da jeg er helt enig med Henrik Gades betragtninger. ”Jeg er

tilhænger af de frie kræfters spil, og synes ikke at provinser skal

holdes i live ved kunstigt åndedræt, udover hvad der hører en

nationalstat til. Men det omvendte synes at være tilfældet: at

provinsen af statens sorte hånd berøves institutioner, som hører til i

hvert lokalsamfund.

Den offentlige sektor kan lære af folkekirken: ekstrem decentral,

embeder uden kontrol af arbejdstid, personlig omsorg fremfor

bureaukratisk korrekthed, og stor tilfredshed lokalt ved at præsten

bor i sognet. Ingen problemer, ingen skandaler og ingen

effektivitets-mantraer. Politiet kunne lære meget af det ved

genindførelse af landbetjente med bopæl i området og politimestre

og byretsdommer i hver provinsby. Re-kommunaliser politiet, så

byrådet kan vælge deres sherif som i USA, som derfor er forpligtet

og kendt lokalt og ikke opad til en ledelse i København. Så kan det

måske få praktiserende læger til at følge efter.

Men mest af alt gælder det om at den kulturelle elite i Danmark

kommer ud af sit københavnske indelukke med deres monomane,

hadefulde og kælderagtige syn på omverdenen. Det er Danmarks

virkelige problem”.

Det kan vist ikke siges klarere. Lad os blive ved med at tale vores

egn op. Vi har så meget at være stolte af. Virksomheder og

iværksættere, der gør det formidabelt. Rødby der kæmper for

svømmehal, liv og løft af området. Errindlev der samler

aktiviteterne i et aktivitetshus og dermed bevarer frem for at skære.

Fejø der kæmper indædt for deres skole og bosætningspoliti.

Nakskov der gør rent i gaderne og ikke mindst alle de frivillige, der

rundt omkring hver dag giver en hånd med, så der kan tilbydes

oplevelser til gavn for fællesskabet.

Her til morgen kom er en helt særlig mail ind til Byrådet.  Allan Ruders

skrev til os, at han med stor glæde kunne oplyse, at Center for

Socialpsykiatri i går aftes blev kåret, som Europas bedste offentlige

arbejdsplads.

Great Place to Works laver årligt deres undersøgelse på de bedste

arbejdspladser i Europa.  Flere end 2300 arbejdspladser har

deltaget i undersøgelsen og flere end 775.000 medarbejdere har

vurderet deres arbejdsplads.

De bedste arbejdspladser i Europa har kontinuerligt fokus på at

skabe tillid, stolthed og fælleskab. Det gør de bl.a. gennem en høj

grad af kommunikation og medarbejderinddragelse, ligesom

lederne er anerkendende, stoler på, at medarbejderne gør et godt

stykke arbejde og viser den enkelte, hvordan hans eller hendes

bidrag er afgørende for arbejdspladsens samlede succes.

Jeg vil ønske Lolland kommune, lederne og medarbejderne et stort

tillykke med denne flotte anerkendelse. Det er fuldt fortjent.

Jeg vil slutte af med Grundlovens § 77 – der siger, at enhver er berettiget til på

tryk, og i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for

domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny

indføres.

Andre folkeslag og religioner har ikke den samme tilgang, som vi har det i

Danmark. Denne paragraf har nu fået Danmark til at mærke ”terrorens

grusomme ansigt”.

Vi skal værne om vores grundlovssikrede rettigheder og ytringer. Lad os gøre det

i respekt for Danmark, men også agere respektfuldt i forhold til andre lande og

deres religioner. Så meget burde vi kunne vise imødekommenhed.

Lad os stå sammen og værne om vores Grundlov.

Når alt dette så er sagt, så vil jeg i anledning af det kommende valg tillade mig at

komme med mine varmeste anbefalinger i forhold til at stemme på Marie Louise

Friderichsen. En bedre kandidat for Lolland – Vores område findes næppe.

Marie Louise er fortræffelig til at finde gode solide konservative løsninger, men

også løsninger, som man og  tværpolitisk går ind for. Hun er en arbejdshest og

det er en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Man går beriget og glad fra

møder med Marie Louise. Vil vi have forbedringer for både dem, der skal tjene

pengene til at få hjulene til at køre rundt i Danmark, og skabe værdige forhold

for dem, der  har brug for det, så er det Marie Louise Friderichsen, man skal

stemme på.

Glædelig Grundlovsdag og Glædelig Fars dag.

Linda Sommer

Posted in Indlæg | Leave a comment