2012

Årsregnskabet for Nakskov Havn (publ. 31.08.2012)

Da Nakskov Havns formand, Steffen Rasmussen, desværre ikke kunne være til stede i aften, så er det faldet i mit lod som næstformand at fremlægge årsregnskabet for Nakskov Havn.

I et hvert godt ægteskab er der perioder, hvor man holder af og perioder, hvor man holder ud. Man ved godt, at man har bundet sig til en fantastisk partner, men lige nu kan det være svært at se, hvad det var, man blev så forelsket i.

Nakskov havn har alle dage og er stadig en fantastisk partner for Vestlolland, for Nakskov og for Lolland Kommune, men vi er i en periode, hvor vi skal holde ud.

Det er på grund af Havnen, at vi har store agro-virksomheder liggende i Nakskov og vi har med havnen og dens industriområde et unikt tilbud om placering for tilkommende virksomheder og vi satser på vores industrihavn og ønsker ikke som andre havne at blive cafe- og lejlighedsområde uden arbejdspladser og uden udvikling.

Med en lidt vigende omsætning i især 2. halvår af 2011 efter hvad tegnede til et forrygende 1. halvår og med kursen på de tidligere omtalte CHF fortsatte stigning og endelig med revisionens krav om en ekstraordinær stor nedskrivning af Havnens aktiver, så bliver regnskabet for 2011 nedslående læsning og vi bliver tvunget i bestyrelsen til at holde ud, men vi holder også af og vi ved, at vi står med et stort aktiv, som vil vise sin berettigelse igen, når krisen vender og hjulene kører lidt hurtigere.

Det er bestyrelsen, der fortsat sidder med ansvaret for drift og lån, da havneloven er blevet ændret til at tillade fem på hinanden følgende år underskud mod tidligere tre og det er altså endnu ikke kommunen, som har stillet garanti for vores lån, der på nogen måde bliver påvirket økonomisk af vores triste resultat for 2011.

For at slutte optimistisk, for det er der grund til, så viser hvert år siden uddybningen, at det var det rigtige skridt vi tog, for stadig større skibe kommer til Nakskov og vi holder os godt i konkurrencen med andre havne. Vi har også i 2011 fået lavet et simuleringsprogram, der kan træne lodser og skibsførere i at besejle havnen og som dermed baner vejen for at udvide brugen af havnen f. ex. ved den kommende bygning af Femern tunnelen og endelig så har vi et stadig håb om, at der kan findes penge i f.eks. havnepakker eller Lolland Kommune til en forbedring af de trafikale forhold til og fra havnen, især omkring løsningen af trafikken ved krydset ved Nybroe.

Så på vegne af en enig bestyrelse, så beder jeg jer holde ud til det igen bliver tid til at holde af og indstiller regnskabet til byrådets godkendelse.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

 

Endelig omlægning fra lån i schweizer franc (publ. 31-08-2012)

Kender I den slags irriterende mennesker, som altid er bedrevidende og som man helst er fri for at høre på, og når de så som sædvanlig får ret, kommer rendende med deres ”Hvad sagde jeg” – tale?

Sådan en ”Hvad sagde jeg” tale kunne jeg godt holde nu!

Allerede i foråret 2009 begyndte jeg her i byrådet at tale og stemme imod at optage lån i CHF på grund af den økonomiske situation i verden i almindelighed og i Europa i særdeleshed, som gjorde og gør CHF til en attraktiv valuta med udsigt til stigende kurs og siden er det kun blevet tydeligere og værre.

Sidste år i marts var kursen et kort stykke tid i 5,65, men selv der mente man hos KommuneKredit, at den sagtens kunne komme længere ned, hvorefter den røg over 7.

Men nu endelig har man set det, der har været tydeligt længe og anbefaler en total udtrækning af CHF, hvilket for kommunen betyder, at gælden er godt 37 mio. og for havnen knap 5 mio. større, end hvis man havde gjort det i marts sidste år, som jeg prøvede at få igennem.

Men sådan en tale vil jeg ikke holde!

Det er derfor med stor glæde, at jeg som næstformand i Nakskov Havn og på bestyrelsens vegne anbefaler byrådet, at følge borgmesterens meget hurtige underskrift på en enig bestyrelses ønske om at bringe havnes økonomi på mere sikker grund og omlægge til samme lave rente, men i dansk valuta og tage indstilling til efterretning.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

 

Linda Sommers Skt. Hans tale 2012 (publ 25.06.2012)

Først god aften til alle her i vores skønne domkirke by Maribo.

Tak fordi I har bedt mig holde båltalen her. Det har jeg glædet mig meget og betragter det som en meget stor ære og fornøjelse.

Vores flotte torv her, søen og domkirken er blandt noget af det smukkeste vi har her på Lolland. Derfor skal vi passe godt på denne skønne plet. Inden længe bliver vores by 600 år, så lad os prøve, at få endnu mere fokus på dette område, så det er særligt smukt til vores jubilæum.

Sankt Hans aften er en af de skønneste aftener på året – i hvert fald hvis vejret et til det. Studenter er sprunget ud i flor og der blæser milde vinde i vores sind.

En rigtig Sankt Hans aften består af bål, hekseafbrænding, båltale og ikke mindst Holger Drachmanns midsommervise, som vi også skal synge i aften.

Når vi tænder Sankt Hans bålet, ja så føler man sig som del af en urgammel tradition – der er få aftener eller højtider på året, som er så magiske som denne aften. Vi ved, at det er en aften, hvor trolddom og hekse er på spil.

Den tradition vi kender til med at brænde en kludeheks af – er egentlig ikke så gammel – kilder siger, at traditionen stammer fra omkring år 1900.

Men jeg vil lade hekse være hekse og tale lidt om den gode gerning og partnerskaber.

Sidste år var det frivillig år. Det var et år, hvor vi fik etableret en afdeling af Red Barnet her i Maribo. Vi har lavet en familieoplevelsesklub, hvor vi hver måned tager på oplevelsesture med nogle familier. Vi har fået en fantastisk velkomst i området, som jeg gerne vil takke frivillige og alle dem der hjælper os med donationer for.

Vi er allerede blevet så godt anerkendt, at jeg var med til Regentparrets Haveselskab for frivillige i tirsdags. Sikke et fantastisk skulderklap og hvilken anerkendelse.

Sådanne ting kan vi lykkedes med på Lolland, fordi her hersker en stor grad af frivillighed og gode partnerskaber.

Vi har indgået et godt partnerskab med Maribo Spejderne, der kan understøtte os på natur ture. Spejdere er eksperter i den gode gerning og hvordan man skal færdes i naturen. Et sådan partnerskab er helt unikt.

Vi har også lavet et godt partnerskab med Fejø, der har inviteret alle familierne på camping weekend. Smukt – at vi har en hel ø, der står sammen om, at understøtte sårbare familier og give dem en oplevelse.

Skulle nogen af jer have en sovepose eller et telt i overskud, så modtager vi gerne dette.

Sådan kan partnerskaber være helt fantastiske. Det handler i alt sin enkelhed om at gøre den gode gerning i sin hverdag. At være den gode kammerat på arbejdspladsen og i skolen. Det kræver så lille en indsats, men man får så meget igen.

Sommeren er den tid på året, hvor vi alle kommer ud af vores hjem. Der kommer liv på altanen, i haven og i kolonihaven

Vi finder sammen – får os en kop kaffe eller hjemmelavet limonade. Fatter graver nye kartofler op fra haven. Mutter bager en kage. Børnene har været ude og finde jordbær og ærter.

Vi nyder de lange lyse aftner, hvor det er som om dagen ingen ende får.

Jeg har sammen med min familie boet 4 år på Grønland. Her er lange lyse nætter. Solen går ikke ned og dagen får ingen ende. Børn leger ude om natten og nogen får vendt helt rundt på nat og dag.

Så vi skal være glade for at natten kommer. Det giver kroppen mulighed for at hvile og for dem der har en livsledsager – en mulighed for at falde i søvn med et knus og kram.

Vi nyder sommerens D – vitaminer og stolt viser vi vores egn frem til vores gæster. For vi har så meget at byde på, på vores egn.

I onsdags var kulturministeren på besøg og fra at være lidt halvgnaven da han tog af sted fra Kbh Så blev han i rigtig godt humør af at komme herned Og overrasket. For vi kan og skal gøre nogen Københavner-fordomme til skamme.

Selv misser jeg ikke et øjeblik til at tage mine gæster med ned til søen, et smut ind i vores prægtige domkirke eller ud og se en skovbørnehave.

Vi har højt til loftet – et godt humør og masser af sommer hygge.

Vores unge mennesker fra Lolland tager til storbyerne for at uddanne sig videre og få et arbejde. Dette gør, at vi i tiden har en stor affolkning fra Lolland.

Derfor ser jeg frem til, når vi starter tunnelbyggeriet og en forbedring af vores infrastruktur. Med alt dette kommer der nye muligheder for vores egn. Muligheder som vi skal forberede os på og udnytte så godt som vi kan.

Jeg håber, at de nye muligheder vil skabe en bedre bosætning på Lolland. Vi har i den grad brug for flere børn på Lolland.

Lad dette være min opfordring til jer alle om at have en rigtig skøn Sankt Hans aften og en dejlig sommer.

Pas godt på hinanden

 

Velkommen til Lollands strandpark (publ. 23.05.2012)

Den 22. maj 2012 var en delegation fra Lolland Byråd på besigtigelse af såvel Amager Strandpark og Køge Bugt Strandpark. I den forbindelse har vi meget svært ved at få armene ned, i ren og skær begejstring over, at vi på Lolland kan blive ejere af et så fantastisk område, som der er lagt op til.

Vi kan på Lolland få en sydhavskyst, med et enestående rekreativt område, med såvel badestrand som grønne naturområder – udlagt til naturen selv. Et område som vil give et helt utroligt løft til vores egn, og sætte Lolland på verdenskortet med attraktive turistområder.

Derfor gør vi os nogle høje tanker hos den konservative byrådsgrupper, og vi vil derfor rigtig gerne føre tanken videre. Vi vil satse så stort, så vi vil have VM i Strandhåndbold til Sydhavsøerne i 2022. På den måde kan vi på god manér få indviet Rødby Strandpark – eller hvad vi nu måtte døbe barnet – og kombinere det med liv og glade dage, samt en masse aktiviteter.

På nuværende tidspunkt er strandparkprojektet i idéfasen, og der kommer løbende ny inspiration til. Desværre er der stadig modstand blandt byrådets medlemmer – disse modstandere syntes at brillere ved deres fravær og alene argumentere fordomsfuldt og realitetsforladt: Vi konservative har nu fået alle de betryggende svar om projektet, som måtte kunne aflive de sidste forbehold fra byrådssalen; og håbet er at et enigt byråd nu kan vende tommelfingeren op til projektet og komme igang med at “brande” det. Dette er en saltvandsindsprøjtning til vores område – en stor og tiltrængt en af slagsen, og vi tøver ikke med at tage imod med kyshånd.

VI konservative siger: “Velkommen til Lollands Strandpark!”

Daniel Blak Pedersen, Konservativt byrådsmedlem

Behov for børnehuse  (publ. 23.05.2012)

Det er trist at se, at sker mange overgreb mod børn. Men når det sker, så er det afgørende, at der hurtigst muligt bliver skabt en tillid mellem børn og myndigheder, så børnene kan få den hjælp de behøver. Desværre er de nuværende rammer langt fra gode nok.

Når der sker en indberetning f.eks. fra en sundhedsplejerske, skolelærer eller læge, eller hvis der er fundet børneporno, hvor man mener at kunne identificere et barn, skal børn fra Lolland helt til Slagelse for at blive videoafhørt. Hvis barnet har en pårørende med, så må disse vente i en mellemgang til et par toiletter.

Lægeundersøgelser sker på Rigshospitalet på en særlig afdeling, hvor det er en retsmediciner, der foretager undersøgelsen, idet kun en retsmediciners erklæring er brugbar som bevis i retten.

Barnet kan have brug for samtaleterapi og psykologbehandling. Der er sådanne muligheder tilknyttet til Rigshospitalet, men kommunen kan også tilbyde andre løsninger til barnet og dets familie, hvilket igen medfører nye køreture rundt i Danmark.

Derfor er det glædeligt, at der nu er sat penge af til etablering af 5 Børnehuse. Det bliver en stor forbedring for de børn, der har alvorligt brug for hjælp og trygge rammer i en meget svær situation. Et børnehus kan rumme de oven for beskrevne undersøgelser, afhøringer og terapeutiske behov for både barnet og dets familie.

Der er tiltag af lignende karakter i vores nabolande, hvor det fungerer yderst tilfredsstillende. Børn- og Skoleudvalget skal torsdag på besøg i Barnahus i Stockholm.  Børn, der har været udsat for et overgreb, har været ofre nok. De har behov for trygge rammer i form af børnehuse. Jeg ser frem til deres etablering.

Linda Sommer Konservativt byrådsmedlem

Glædeligt godt regnskab i Lolland. (publ. 25.04.2012)

Det er et usædvanligt godt regnskab Lolland står med efter 2011. Og det skal vi bruge et øjeblik på at glæde os over og takke især de medarbejdere, som har forstået alvoren i kommunens økonomi og har arbejdet ufatteligt hårdt for at finde nye løsninger og ændrede tilgange til den kommunale opgave for at kunne holde budgetterne og levere dette flotte resultat.

Og også tak til alle de borgere, som faktisk godt forstår alvoren i, hvis kommunen skulle miste sin økonomiske selvstændighed og blive styret fra Christiansborg, alle de borgere, som har kunnet mærke og se følgerne af et stramt budget.

Det gælder jo os alle i virkeligheden og det er strengt at se, at plejer er død og hårdt at indstille sig på forandring. Men forandringens vinde blæser ikke bare over Lolland, men over hele landet. En del vælgere satte deres lid til, at et regerings skifte ville ændre på fakta, men vi har alle måttet sande at udfordringerne er de samme, hvad enten det er en rosarød eller en grønblå regering, der trækker reform læsset.

Kan vi så bare ånde lettet op på Lolland og sige vi gjorde det, nej, vi er på ingen måde i mål. Afgrunden er rykket lidt længere bort og nøglerne ligger lidt sikrere i lommen, men det betyder ikke at udfordringerne har ændret sig det mindste. Vi skal stadig holde og tilpasse budgettet til den virkelighed, der ændrer sig med færre borgere år for år.

Vi skal stadig styre et stramt budget og vi skal stadig opfinde de løsninger, som resten af Danmark vil efterspørge i de kommende år, for vi er foregangskommunen, vi møder de økonomiske udfordringer før de andre, men vi udtænker også de ideer, som andre er interesserede i, når vi løser de kommunale opgaver på nye måder.

Som f. ex. når vi får vores handelsstandsforeninger i tale om løsningen af fremtidens turistbureauer, en løsning konservative pegede på og stolede på fra starten. Vi ved nemlig, at mange af kommunens kommende løsninger ligger blandt vores meget aktive og engagerede borgere og vi er ikke bange for at lytte. 2011 var frivilligår og vi har mange aktive frivillige i vores kommune – en værdi, andre misunder os.

Det er også en stor glæde for os, at en del af kommunens risikable lån i CHF nu bliver lagt om til mere kurssikre danske lån. Ja, det kan godt være, at renten er en smule ringere, men kursrisikoen er så meget mindre og vi vil ikke gamble med borgernes penge i en usikker finansiel tid.

Løsningen for Lolland ligger i uddannelse og jobskabelse, Uddannelsen skal vi som kommune kunne levere, gerne med inddragelsen af de muligheder, som en stor natur og en dyb kultur kan give vores elever i en anderledes tilgang til indlæring – og så skal vi skabe gode rammer for vores erhvervsliv, ikke blot for at tiltrække virksomheder, de er absolut velkomne og skal nok blive taget godt imod, men det virkelige potentiale ligger i de virksomheder, vi allerede har, det er dem, der skal have rammerne til at vækste, det er hos dem en del af vores unge skal tage deres uddannelse og finde deres fremtidige job, dem der kan tiltrække nye tilflyttere til vores landsdel og det er der kimen til udviklingen ligger på Lolland.

Gode rammer kommer ud af et godt og stabilt regnskab og der er 2011 et rigtig godt og flot skridt på vejen.

Marie Louise Friderichsen, konservativt byrådsmedlem

Kloakeringen i det åbne land. (publ. 02.04.2012)

Konservative har sammen med Venstre tilsluttet sig den del af spildevandsplanen, som giver forsyningen mulighed for at rationalisere og forbedre renseanlæggene, fordi vi selvfølgelig ikke har noget ønske om at hindre vores forsyning i at drive deres selskab så optimalt som muligt, inden for de rammer, som gælder i dag og vi er klar over, at optimering kræver en vedtagelse af en spildevandsplan her i byrådet.

På samme måde er vi åbne og positive overfor en separering af spildevand og regnvand, da det vil give renseanlæggene bedre kapacitet og udnyttelse af muligheden til at rense det spildevand, de faktisk er lavet til. Men hvad angår kloakeringen i det åbne land kan vi på nuværende tidspunkt ikke tilslutte os, da vi endnu ikke kender de endelig vandplaner og også dybest set ikke mener kloakering er den eneste og bedste løsning for den enkelte husejer.

Vi har fuldforståelse for miljøets behov for rensning af spildevand, så vi ikke belaster vores dyre- og planteliv, men vi vil have indsatserne, der skal gøres og økonomien, der skal investeres, vejet op mod den effekt, man forventer, kan komme ud. Vi skal med andre ord bruge pengene, der hvor de gør den største forskel og det gælder i sær vores borgeres eller husejerens penge, som i forvejen for mange husejeres vedkommende sidder i klemte økonomiske situationer.

Og så vil vi have flere metoder på bordet, som vi kan se Teknik og Miljøudvalget også har åbnet op for og det kan vi kun hilse velkomment. Der skal være en vis valgfrihed for metodeløsninger for den husejer, der i den sidste ende bliver pålagt at skulle rense spildevandet.

Vi er også fuldt ud klar over, at det flertal, som vedtog spildevandsplanen i både Teknik og miljø og i Økonomiudvalget og nu i byrådet, føler sig presset af den lovgivning, der ligger fra Christiansborg og på samme måde har vi forståelse for, at Lolland er særlig hårdt ramt på grund af langt flere drikkevandsfølsomme områder i det åbne land end andre kommuner og vi altså har en særlig problemstilling, men vi vil bare ikke bøje hovedet endnu og afventer svar på finansieringsmulighederne og svar fra ministeren og naturligvis den endelige revideringen af spildevandsplanen, før vi kan tilslutte os yderligere kloakering i det åbne land.

Aldrig tortur (publ. 15.03.2012)

Tom Behnkes udmeldinger onsdag om magtanvendelse i situationer, hvor f. ex. en bombetrussel mod et sted med mange mennesker, kan hellige anvendelse af magt for at få oplysninger ud af gerningsmanden er kommet som et chok for den konservative gruppe på Lolland.

Vi er lodret uenige i, at målet helliger midlet og det strider 100 % mod vores menneskesyn.

Den Konservative byrådsgruppe tror på, at et retssamfund må stå ved sine egne principper også i de svære situationer. Vores menneskesyn bunder i, at hvert enkelt menneske er et mål i sig selv og ikke et middel, samt at respekt og ansvar for hinanden er de grundpiller som vores fællesskab skal bygge på.

Den Konservative Byrådsgruppe, Lolland Kommune

Marie Louise Friderichsen, Linda Sommer & Daniel Blak Pedersen.

Hvorfor ønsker flertallet af byrådet ikke udvikling? (publ. 27.02.2012)

Torsdag den 23. Februar skulle byrådet i Lolland Kommune vedtage en vækstpakke med seks konkrete initiativer, som skal skubbe vores kommune ind i nye muligheder og en lysere fremtid.

Blandt de seks ideer er en nyanlagt strandpark og et naturområde ved Rødbyhavn, hvor den opgravede jord fra det kommende tunnelbyggeri skal bruges til at skabe et virkelig attraktivt område i en del vores dejlige ø, som i den grad har brug for ny energi og et boost.

Strandparken skal mod øst være natur med vandområder og mulighed for vandrestier og fuglekig, det bliver en lille udgave af den natur, der oprindelig var i Rødbyfjord, før stormfloden og det stpre tørlægningsprojekt sidst i 1800-tallet, som skabte den jord Rødbyhavn i dag ligger på og diget som beskytter Lollands sydkyst mod nye katastrofer. Mange naturfolk har begrædt, at den natur forsvandt og her har vi så muligheden for at få en lille del tilbage.

På vest siden af Rødbyhavn skabte man på samme tid en strand, som har ligget der i godt hundrede år og har og er til stor glæde for byen. I det nye projekt vil man lave den strand til en familie og soppestrand med roligt vand og skabe et forland med to strande, en strand lagune og en vestlig strand, der er åben ud til havet, altså i alt tre strande i stedet for en.

Det vil give Rødbyhavn unikke muligheder for at udnytte et turistpotentialer af de helt store: havkajakker, lystbåde, strandhåndbold, strandvolley og ikke at forglemme handicapadgang til lagunestranden, som allerede er tænkt ind og altsammen gratis, for det er en gave Femernbyggeriet vil lægge til Lolland Kommune.

Men angsten for noget nyt man ikke kender har fået et flertal i byrådet til at udsætte stillingtagen til netop dette projekt for at undersøge, hvad jorden ellers kunne bruges til andre steder, på trods af at der i alle beslutninger er givet åbning til at fintænke projektet, at bruge noget jord til at forhøje diger osv.

Smukke ord om en håndsrækning til et område, der har brug for en saltvandsindsprøjtning er blevet vekslet til om andre områder ikke ville have mere gavn og om ikke Rødbyhavn bare skal nøjes med hvad de har i dag.

Trist at et flertal ikke ønsker udvikling for den sydligste del af vores kommune.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem.

Lukning af Havneskolen (publ. 27.02.2012)

Aldrig sjovt at lukke en skole, heller ikke når et flertal uden om Konservative og SF i byrådet med skolestrukturen har gjort skolen til en afdeling og derfor kan gøre det med et snuptag.

Rødbyhavn har desværre gennem mange år mistet indbyggere, befolkningsgrundlaget, antallet af børn i området, er simpelthen faldet drastisk siden årene med over 450 elever på skolen.

Det bedste vi kan give vores børn er en god uddannelse og den ligger ikke i mursten, men i indhold. Når mange forældre vælger privatskoler med små gammeldagsbygninger, der ligger langt væk fra, hvor man bor, så er det, fordi man tror på fagligheden, muligheden for at præge sine børns skolegang ved direkte medindflydelse og en klar målsætning, ideologigrundlag for skolen.

Altsammen ting vi kunne direkte kopiere over på vores folkeskoler, hvis vi turde.

I sagen her er noget af det der nævnes fra forældregruppen, den dårlige dialog med skolebestyrelsen. Konservative ønskede, at der skulle være en skolebestyrelse på hver afdeling, det blev afvist fra både skoler og bestyrelser og det måtte vi så tage til efterretning, Men sagen her illustrerer nødvendigheden af åben dialog og af at tage del i og ansvar for sit nærområde.

Nu står vi så her, hvor det uundgåelig så er blevet til virkelighed og vi er godt klar over, hvad det betyder for et lokalområde at miste sin skole og at det skubber til en bold som allerede ruller.

Ikke så slemt for børnene, som for området.

En god skole er en skole med mange muligheder, mange kammerater, et spændende og interessant lærermiljø, både for børnene, men bestemt også for lærerne. Kort sagt med volumen nok til at skabe kvalitet og oplevelser ud over skolearbejdet og vi har brug for kvalitet i Lolland Kommune, for ellers er vi uinteressante, for enhver potentiel tilflytter.

Med økonomien der i dag er til rådig på Rødbyhavn skole, så er det alle de ting man er nødt til at skære væk.

Jeg vil håbe, at fremtiden med tunnelbyggeriet og de muligheder den bedre infrastruktur vil give området det tilflytningsboost, som vi allesammen håber vil komme, men da det ligger 10 år ud i fremtiden, så ser Konservative ingen anden udvej end at stemme for indstillingen.

Kloakering i det åbne land. (publ. 27.02.2012)

Jeg kan i Folketidende læse, at man i Guldborgsund, ligesom i Lolland Kommune, er i gang med at opfylde Folketingets krav om, at boliger i det åbne land skal have rørlagt kloakering og være koblet på et rensningsanlæg. Og ligesom i Lolland Kommune så henviser man til lovgivningen og EU.

Rigtig er det, at EU har lavet et Vandrammedirektiv, som sætter mål op for vandløbs renhed, men udformningen til praktisk lovgivning og løsningsmodeller er vel skabt i det danske folketing?

Og så er det bare, jeg spørger mig selv, om det er den klogeste brug af vores fælles økonomi, både den hos det offentlige, men bestemt også det rådighedsbeløb den private husejer sidder med.

Er det virkelig her vi får den største miljøgevinst ved at belaste i forvejen trængte husejere i landdistrikter, hvis bolig er faldet i værdi og på en egn med mange tomme huse? Ved sidste års store regnskyl kunne rensningsanlæggene i København ikke rumme de store vandmængder, så kommunen så sig nødsaget til at åbne for sluserne og lukke urenset vand ud i havnen og havet – i øvrigt for andet år i træk. En begivenhed, der ikke trak de store overskrifter, for der bor mange avislæsere og vælgere i København.

Ville det ikke være langt mere samfundsøkonomisk at bruge midlerne på at sikre, at vores store byer har ordentlige rensningsanlæg, der kan tage fremtidens store vandmængder og så se hvad effekt det har på vandløbene, før vi kaster os over Hr. og Fru Jensen på Nordlolland?

Beslutningen ligger hos Folketinget, men vi bør alle prøve at råbe dem op.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Lollands Fremtid. (publ. 27.02.2012)

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt? Er Lolland Kommunes fremtid afvikling eller udvikling? Hvor meget udvikling er der i hele tiden at tale om ”der var engang…”

Fremtiden ligner ikke den fortid, vi har kendt. Vi bliver færre og færre borgere hurtigere end nogen prognoser kunne forudse og vi ser mod en fremtid, hvor vi måske kun er 35.000 mennesker tilbage i kommunen inden for 10 år.

Skal vi så bruge energien på at begræde det tabte eller skal vi begynde at tage en ærlig diskussion med hinanden om fremtiden. Den fremtid som vi, der elsker at bo på Lolland, kommer til at dele med hinanden. Vi har en stor geografi og vi har to store byer, som trækker flere og flere borgere til sig.

Så det er nu, at vi skal i dialog om fremtidens ældreboliger i byerne. Er det lejligheder med elevator eller vil man gerne have lav bebyggelse med rækkehuse? Skal skolerne ligne skoler på Østerbro eller skal vi udnytte, at vi har naturen tilgængelig lige uden for døren? Skal alle vores børnehaver være halvt skovbørnehaver med halvdelen af tiden tilbragt i det fri? Og hvilke valg må vi træffe, hvis det er en fremtid, vi gerne vil forme, men kun har de samme midler til rådighed pr. borger, som vi har i dag?

I den konservative byrådsgruppe tror vi ikke på, at man kan skære ned til den gode fremtid. Vi tror, det kræver aktiv handling og stillingtagen til, hvordan vi alle sammen ønsker vores kommune skal se ud og at det vil kræve fravalg og tilvalg, men først og fremmest tror vi, at det kræver dialog, så vi sammen aktivt kan udvikle den kommune vi alle skal bo i anno 2021.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Privat ejendomsret er vedtaget i Grundloven (publ. 27.02.2012)

Fødevarerminister Mette Gjerskov argumenterer i læserbrev i Folketidende for fri adgang til landmændenes bræmmer langs vandløb og begrunder det med, at det offentlige betaler landmændene kompensation og derfor har det offentlige – altså os alle – ret til færdsel på privat jord.

At der i dag ikke er tilladt færdsel på jorden bliver kaldt en særregel, da offentlig adgang til udyrkede naturarealer åbenbart har været et princip siden 1960! Må jeg gøre opmærksom på, at vi indtil for få år siden havde en brakordning, altså udyrkede arealer med kompensation, men ikke med fri adgang.

Mette Gjerskovs argumentation er Erasmus Montanus værdig: en sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, ergo er morlille en sten!

Bræmmerne blev lavet af den tidligere regering, ja, af natur hensyn for at skåne vandløb for udvaskning fra marken. Tilhængere af bræmmer regner med, at en dyrkningsfri zone med plantedække på 10 meter vil opsuge og forhindre udvaskning og sandsynligvis ikke bare af rester fra landmandens mark, men fra hele oplandet, da de fleste boliger på landet lader spildevand løbe ud i den nærmeste natur, hvor det følger landmandens dræn og jord ned til det nærmeste vandløb. Så det er i fællesskabets interesse, at man afprøver dette forsøg med dyrkningsfri bræmmer og beder landmanden tage produktionsjord, der er købt og betalt, ud af produktion og for det modtager han selvfølgelig en kompensation for tabt produktion.

Bræmmerne fungerer derudover også, som et fantastisk levested for rigtig mange små dyr og fugle, bl.a. agerhønen, som er under stadig pres og har brug for ledelinier i landskabet med fred og ro til redebygning og opdræt af unger.

Mette Gjerskov synes nu, at bræmmerne skal omdannes til stisystemer. At det ikke er til gavn for den natur, man kunne have skabt, er Mette Gjerskov ligegyldigt, mennesket (vælgerne) først selvfølgelig. At det er et slag mod den private ejendomsret er bare godt. . Som socialist er det selvfølgelig ikke en overraskende holdning, privat ejendomsret står ikke højt på den socialistiske dagsorden.

Argumentationen kunne så trækkes videre, hvis en husejer har modtaget fradrag for istandsættelse, altså en offentlig kompensation, så må vi andre vel kunne bruge hans have? Eller den ældre som vælger at arbejde længere end pensionsalderen og for det får en skattegevinst, som bliver brugt på sommerhuset, skal vel så dele huset med os andre? Eller er det kun de, set fra Christiansborg, undværlige landmænd, som skal bidrage til festen? Så skidt med om de producerer fødevarer og om de leverer arbejdspladser i de trængte landdistrikter og deres produkter sikre følgevirksomheder og jobs i Vandkantsdanmark.

Drivkraften bag privat initiativ og vækst er ejerglæde og råderet, det gælder al privat ejendom. Hvis regeringen ønsker offentlig natur, må man købe og betale det, ikke tiltuske sig det ved at dele ud af noget, der tilhører andre.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Første skridt (publ. 27.02.2012)

Kommunen har en stor del af sin gæld – hele 63% – bundet i Schweizerfrancs og det med en, set for min stol, betydelig risiko for at kursen igen går på himmelflugt og stiger op mod de 7 kr. I det sidste lange stykke tid er det lykkedes Schweiz at holde kursen omkring de 6 kr. ved at pumpe penge ud på markedet igen og igen og alligevel bliver investorerne ved med at ville placerer deres formuer i Schweiz, også selv om man i dag skal betale renter for at investere i alpelandets valuta.

Derfor er det en stor glæde, at Økonomiudvalget nu har oversendt en ændret lånestrategi til byrådet, hvor man foreløbig reducerer lånene i CHF til 45% og dermed mindsker kursrisikoen. I stedet låner man op i danske kroner med variable rente og påpeger samtidig fra økonomiafdelingen, at der en risiko for rentestigninger i Danmark.

Det er selvfølgelig rigtigt, men i et marked, som det vi ser i dag, tror jeg mindre på en dansk rentestigning end en højere kurs på schweizerfrancs, så jeg er meget glad for dette første skridt.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Vi skal have et borgernært politi (publ. 27.02.2012)

Politiforbundet har rettet henvendelse til landets politikere med ønske om at gøre opmærksom på de drastiske konsekvenser, der er sket og vil ske fremover som følge af de seneste års nedskæringer på området.

Som ansat i Politiet har jeg dagligt kontakt med en masse borgere og kolleger, og jeg kan se, hvordan tingene fungerer. Det er frustrerende at konstatere, at personer med behov for hjælp oplever, at der ikke er tid og ressourcer til at give dem, den service, tid og opmærksomhed, som de fortjener.

Jeg ønsker et mere borgernært Politi, hvor folk har tillid til deres ordensmagt og føler sig trygge i hverdagen. Når man færdes andre steder i Europa, ser man uniformerede betjente overalt i bybilledet. I Danmark ser vi kun Politiet når ulykken er sket – eller på TV, når der er optøjer i København. Det er ikke godt nok.

Borgere har længe kunne mærke følgerne af den gennemførte politireform, og har løbende klaget i pressen over manglende nærvær fra lokalpoliti og nedskæring i åbningstider og bemanding i yderområderne.

Det er en vigtig pointe i denne sammenhæng, at der ikke er skåret i de ressourcer, som Politiet har modtaget og der er givet talrige ekstrabevillinger til området. Så problemet med Politiets tilstedeværelse i yderområderne og serviceniveau over for borgerne, skal i høj grad findes inden den måde som de forhåndenværende ressourcer er blevet forvaltet på med gennemførelsen af den meget omtalte politireform.

Politiforbundet har ret, når de beder os politikere tage stilling til, hvad vi vil med politiet. Vi vil have et synligt politi, der kender deres områder, er til stede når der er behov for dem og som er meget mere aktive i det præventive arbejde. Det er som bekendt altid bedre at forebygge end at helbrede. Den opgave beder vi politikere Politiet om at løse bedre.

Linda Sommer, Konservativt byrådsmedlem

Politi skal styrkes lokalt. (publ. 27.02.2012)

For at Lolland-Falster ikke skal blive et slaraffenland for kriminelle, så er der behov for, at politiet på Lolland får ressourcer til at efterforske f.eks. indbrud, hvor der er efterforskningsmuligheder. Når der er styr på indbrudssagerne, så er der et led i de kriminelles fødekæde, der bliver brudt.

Som borger var det ønskeligt, at politiet fik nedbragt antallet af indbrud til de tal, som der var inden reformen trådte til. Ligesom den gamle opklaringsprocent gerne må følge med. Befolkningen og de erhvervsdrivende oplever i alt for mange tilfælde, at politeit ikke har ressourcer til at følge tilstrækkeligt op på indbrud og grovere kriminalitet. Derfor er der behov for en undersøgelse af politiets og anklagemyundighedens ressourcer, for at få dokumenteret om de faktiske forhold lever op til, hvad der er ret og rimeligt.

Helt grundlæggende mangler Politiet i vores region at få besat en betydelig mængde stillinger, hvilket medfører at Grænsepolitiet må tage beredskabsvagter i Nakskov, og der kører politi fra hele kredsen til at dække overlapning ved vagtskifte på Lolland. Lokale politifolk bliver af borgerne bedt om hjælp i deres ferie og fritid uden at blive kompenseret herfor. Det er hverken hensigtsmæssigt eller holdbart i længden.

I en jobtilfredshedsundersøgelse blandt politifolk ligger vi nr. 11 ud af 12, hvilket må siges at være nogle kedelige placeringer.

Der er sat alt for få penge af til det vigtige SSP-arbejde. Politidelen, der dækker Lolland kommune, har kun 1 person, der også skal udføre andet politiarbejde. Kommunen byder ind med 2, hvilket kunne være hvad der var i den enkelte kommune tidligere. Besparelser på dette område medfører, at vi taber en hel generation (og måske allerede har tabt) af unge på kanten til at ryge ud i grov kriminalitet.

Anklagemyndigheden er nu samlet i Næstved, mens efterforskerne sidder i Vordingborg. Erfaringen tilsiger, at disse afdelinger burde sidde tæt sammen i større sager.

Vi skal have sat fokus på, at politiet levere de kerneydelser, som borgerne har brug for, og vi skal have sat fokus på, at vi har et mandskabsproblem.

I den forbindelse har Lolland kommune garanteret job til medfølgende ægtefælle, hvilket vi i det konservative folkeparti finder rigtig godt. Men der er behov for at få evalueret effekten af Politireformen hurtigst muligt, så vi kan få rettet op på de alvorlige fejl og mangler, der betyder at vi ikke er sikret rimelige forhold for hverken Politi eller borgere på Lolland-Falster.

Seniorpolitik (publ.27.04.2012)

Lolland Konservative vil give Lollands ældre del af befolkningen muligheder for at leve livet som de ønsker. Efter et langt arbejdsliv skal der være et godt senior liv at se frem til med muligheder for at deltage i sport, og fritidsaktiviteter.

Derfor går vi ind for at støtte det frie foreningsliv og bakke op om de frivillige kræfter, der sørger for, at der findes tilbud indenfor kultur og sport i Lolland Kommune. Det indebærer f. ex. en bedre organisering af lokaler end hidtil.

På et tidspunkt når de fleste ældre til at have brug for mere hjælp og omsorg end tidligere i livet og Lolland Konservative arbejder for at man kan blive i eget hjem så længe som muligt og her få den hjælp, man har brug for, enten via kommunens medarbejdere eller via private udbydere, hvis det er det man foretrækker.

Det er ingen hemmelighed, at Lolland Kommune har en skrantende økonomi og at især ældreområdet har været dyrt i de første fire år. For De Konservative er det vigtigere at få en god basisydelse, som alle kan være tilfredse med end hele tiden at komme med nye ideer og ændringer.

Vi mener, at der er brug for ro og stabilitet, så den enkelte medarbejder kan finde sig til rette og løfte sit ansvar og den ældre borger kan føle tryghed og ro om ydelser.

Turistkontorerne – en tragisk løsning (publ. 27.02.2012)

Et flertal i Lolland kommunes Erhvervs- og kulturudvalg har besluttet, at foretage radikale ændringer for kommunens 2 turistbureauer. Man har simpelthen valgt at sige; vi laver turistkontorerne fuldstændigt kommunale. Vi forudsætter en lønudgift på en ”måske”-indtægt i form af annoncesalg og andre aktiviteter som giver lidt i kassen, og desuden så vil vi effektuere denne strukturelle ændring på under et halvt år.

Jeg synes simpelthen sagen er blevet forhastet igennem, man har ikke ønsket at undersøge mulighederne for en konstruktion med private erhvervsdrivende eller andre interessenter, og så har man lagt sig fast på en meget lav bemanding. Jeg frygter for lavsæsonen fremover, for skulle der være aktiviteter på enten torvet i Maribo eller Nakskov, ja så det ikke sikkert turistkontoret har åbent, for det er der ikke budget til.

Vi kan konstatere, at man absolut har mistet fokus på hvad turistkontorerne skal, og i stedet kamufleret en sparerunde og en ideologisk beslutning. De to byers erhvervs- og handelsliv kan ende op med at blive de store tabere. Det signal man nu sender til virksomheder indenfor oplevelsesøkonomien som påtænker at placere sig i vores kommune er, at vi har hjemtaget en opgave, som man i andre kommuner med fordel har udlagt i enten et Offentlig-Privat samarbejde, eller endda helt udliciteret.

Vi kunne have sagt til mulige investorer; vi vil rigtig gerne indgå et samarbejde; her er en pose penge – løs opgaven med følgende kriterier, og så er vi glade. I stedet har man valgt at sige; vi skal have så og så mange åbningstimer på kontorerne. Skulle der så komme noget ekstraordinært, ja så har vi desværre ikke budget til det. Den her løsning er fortvivlende, skelsættende og direkte stik i mod de ord man fremsætter om vores fremtid indenfor turismen. Alle disse ord blegner nu blot og står tilbage som uindfriede skåltaler.

Det allerværste er, at man end ikke har villet undersøge muligheden for at der kom ekstern driftsfinansiering med ind i billedet. Hvis nu vi rettede blikket lidt mod nord, og så lidt på hvordan turistkontoret i Stege drives, så kunne vi jo hente inspiration. Jeg ved positivt at der står større virksomheder klar i kulissen som er ved at udse sig området. Det er bare rigtig ærgerligt at et flertal i udvalget ikke har ønsket denne mulighed.

Daniel Blak Pedersen, Konservativt byrådsmedlem

Dyre lån i schweizer franc (publ. 27.02.2012)

I april 2009 skulle byrådet tage stilling til et nyt stort lån, der på KommuneKredits anbefaling skulle optages i Schweizerfranc.

Hele det daværende byråd tog KommuneKredits redegørelse til sig og stemte for lånet. Allerede dengang rejste jeg mig i byrådssalen og talte, som den eneste imod at vælge et lån i Schweizerfranc, da det er en historisk kendsgerning, at med uro på de finansielle markeder, så stiger Schweizerfrancen, som bliver anset for den mest sikre valuta, når alt andet er usikkert. Efter kommunalvalget blev jeg medlem af Nakskov Havns bestyrelse, som før min tid havde skelet til kommunen i sin lånepolitik og også taget KommuneKredits råd for gode varer og finansieret en endog meget stor del af sine lån i Schweizerfranc.

Fra første møde talte jeg imod den låneprofil og da francen her i det tidlige forår for en kort bemærkning var nede i nærheden af 5,6 rettede jeg straks henvendelse og mente, at Havnen hellere måtte tage tabet hjem end at risikere, at francen gik højere, da jeg var overbevist om, at den kunne komme over 6 kr. Toppen havde indtil da ligget på 5,95.

Igen blev rådene fra KommuneKredit om, at en så høj kurs på Schweizerfranc var unaturlig og ville ikke holde, fulgt og lånene blev fortsat bevaret i Schweizerfranc.

I sidste uge gik Schweizerfrancen i 6,25 hvad der – endelig – fik KommuneKredit til at udsende en meddelelse om, at selv om de stadig ikke tror, at kursen fortsat vil være så høj, så vil de dog anbefale, at man planlægger en afviklingshandleplan for sine lån i Schweizerfranc!

Samtidig har KL –Kommunernes Landsforening – indgået en aftale med regeringen, hvor fremtidige lån i Schweizerfranc bliver forbudt for kommunerne, dette er måske overdrevet i al fremtid, men viser hvor mange der har brændt fingrene på KommuneKredits råd.

Den finansielle uro er på ingen måde ovre. USA kommer ud med dårlige nøgletal på alle parametre og er stærkt pressede på deres økonomi. Sydeuropa vakler og Irland, Island og England har alle store udfordringer. Det hele hænger på Tysklands evne til at bære økonomien oppe og fortsætte det opsving de har oplevet over den sidste tid og i sådan et økonomisk miljø er Schweiz en sikker og stabil havn for de fleste spekulanter og derfor er der intet der tyder på, at kursen falder i nærmeste fremtid og intet der forhindre den i at stige yderligere. Selvfølgelig har KommuneKredits ret i, at den vil falde på et eller andet tidspunkt, indtil da skal både havn og kommune have råd til at betale de langt over forventede høje afdrag og bære den meget forøgede gæld, som dårlig rådgivning og mangel på sund skepsis har medført.

Ærgerligt at ingen andre syntes, at schweizerfranc var et dårligt valg dengang i april 2009.

Marie Louise Friderichsen, konservativt byrådsmedlem

Lokal tunnelproduktion er fantastisk for Lolland. (publ. 27.02.2012)

Det med ufattelig stor glæde, at vi har modtaget nyheden om at Sund og Bælt indstiller, at hovedproduktionen af den faste tunnelforbindelse under Femern Bælt skal ligge i Rødby. Det er som om alle vores håb i hele den lange fase med at få etableret en fast forbindelse over Femern Bælt er gået i opfyldelse, og det vil med al sikkerhed betyde et kæmpe løft i antallet af arbejdspladser, huspriser og vores økonomiske og sociale udvikling af Lolland.

Samtidig stiller det også enorme krav til den politiske og kommunale ledelse i Lolland kommune og vi glæder os meget til at fortsætte og udvide det store arbejde, der allerede er sat i gang. Vi kan forudse massive forespørgsler fra erhvervsliv, investorer og private, der vil strømme til området og får brug for al den støtte og vejledning, som vi kan bidrage med.

Vi glæder os til arbejdet og i den konservative gruppe er vi fuldt indstillet på at bidrage med de bedst mulige rammebetingelser for både virksomheder samt lokale og nye familier, der vil få gavn af de mange nye arbejdspladser

På vegne af den konservative byrådsgruppe,

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Konservative støtter salg af fritidsboliger til udlændinge. (publ. 27.02.2012)

Synspunkter fremfør på byrådsmøde d. 28.04.11

Konservative støtter forslaget om salg af fritidsboliger til udlændinge. Det er en særregel, som Danmark står alene med i EU og som ikke ville holde til en sag anlagt ved EU-domstolen i dag.

Den er indført i en tid, hvor frygten for at vores sommerhusområder ville blive opkøbt af ravhungrende tyskere med gule regnfrakker var stor, men i dag ved vi fra danskernes egne køb af ejendomme i udlandet, at det ikke er så farligt og faktisk kan hæve et områdes priser og potentiale, at der pludselig er flere om buddet.

Da Sverige for nogle år siden ophævede deres regel, frygtede mange, at der ville komme et overløb af opkøb, men i virkeligheden var det meget beskedent – også lidt for beskedent for mange af dem, som havde håbet på større afsætning.

Såfremt vi får lov, så skærper det for vores vedkommende opmærksomheden på lokalplanerne for områderne, så vores ønske om at kunne sælge til udlændinge ikke pludselig skræmmer de fritidsboligejere bort fra området, som allerede i dag har investeret i et sommerhus og som pludselig kan frygte, om de områder som de kender og holder af i dag vil ændre karakter ud i fremtiden, men i stedet kan se frem til det positive i at få nye naboer, som får priserne på ejendommene til at stige og bidrager med vedligeholde og med skabe liv i boliger, der i dag står tomme.

Konservative godkender indstillingen og opfordrer til, at man påpeger i brevet til ministeren, at man tror EU-domstolen vil stille sig positivt overfor forslaget.

Utilfredshed med Refa’s regulativ for erhvervsaffald. (publ. 27.04.2012)

Synspunkter fremført på byrådsmøde d. 28.04.11:

Konservative ønsker at påpage problemer ved punkt 13.3 i regulativ for erhvervsaffald.

Her står, at affald skal håndaflæsses på genbrugspladserne. Hvilket vil sige, at når f.eks. en murer, der har en lastbil med tiplad har fyldt den med brokker, som han skal læsse af på en genbrugsplads, så skal han på genbrugspladsen stå med en skovl og tømme ladet på sin bil frem for blot at kunne tippe ladet ned i en container.

Først fik jeg forklaringen, at det var regeringen, der havde bestemt at det skulle være sådan og meget kan man med denne betalingsordning skyde regeringen i skoene, men indretningen af vores egne genbrugspladser – den såkaldte REFA-model, det er vist ikke vedtaget i folketinget.

Det er altså Refas beslutning og den – kom det så frem, var truffet under hensyn til sikkerhed på pladserne. Man skal jo bakke hen til den container, man skal til at læsse af i og det kan bringe andre i fare.

Og endelig i den sidste mail fra Refa selv hedder det så, at man regner med at hele affaldsbekendtgørelsen vil blive ændret og derfor har man endnu ikke besluttet at ændre indretningen af pladserne.

Fint nok, så er vi da i det mindste fremme ved det ærlige svar. Fakta er, at Refa i år har yderligere indtægter på ca. 6. mio fra erhvervslivet på grund af bekendtgørelsen, men vores byggefirmaer og erhvervsdrivende skal stå og læsse af med hånden og skovle.

Derudover er der åbningstiderne. De fleste pladser åbner kl. 12, så hvis man har fyldt sin vogn til fyraften dagen før, så kan man ikke komme af med sit affald før kl. 12.00 dagen efter. Jeg forstår faktisk ikke at den øgede indtægt ikke i det mindste kunne føre til øgede åbningstider for erhvervslivet, så ville der jo ikke være andre på pladsen om morgenen end folk med tiplad og trailere, som kunne bakke deres vogne hen til containerne uden at bringe hr. og fru Hansen i fare.

Alt i alt så oplever jeg ligesom Venstre Refa som en mastodont, som har glemt at man først og fremmest skal være servicemindede overfor kunderne og at deres nye kunder Erhvervslivet kan have særlige behov, selv om de selvfølgelig er sikre kunder, da de jo ikke har lov til at gå andre steder hen.

Placering af CAR Lolland. (publ. 27.04.2012)

Det at være arbejdsløs er en alvorlig og trist sag. Desværre er der rigtig mange i vores kommune, som er ramt af arbejdsløshed. Det er beklageligt, og vi har som kommune en forpligtigelse til at hjælpe disse mennesker på vej, og de skal have deres overførselsindkomst, som de er berettiget til.

Når man bor på Lolland, så ved man, at der er transport forbundet med, at skulle rigtig mange ting. Det er en af de overvejelser, man må gøre sig som lollik. Vi er og bliver en landkommune, 25.000 af vores indbyggere, bor ude i landdistrikterne.

Jeg arbejder selv ved politiet, der har gennemgået en reform, hvilket har medført, at jeg dagligt må køre over 100 km. for at komme til og fra arbejde. Jeg kan ikke få lov til at arbejde tættere på min bopæl, selv om jeg gerne ville det.

Den 29. juni stemte konservative imod, at man placerede CAR Lolland på Møllemarksskolen og sammen med Venstre, så indstillede vi til, at denne sag blev en byrådsbeslutning.

Der er meget fornuft i at man samler CAR Lolland. Det har på et tidligere økonomiudvalgmøde været vedtaget, at CAR Lolland skulle samles. Gerne centralt og gerne centralt i Nakskov. Men Møllemarksskolen blev aldrig bragt i spil i denne sammenhæng.

Så ud over, at Møllemarksskolen nu er ”sneget ind ad bagdøren” uagtet, at det ikke er godkendt af økonomiudvalget, så er der hele det økonomiske aspekt, som Jens Erik Kistrup grundigt har redegjort for.

Den konservative gruppe finder i lighed med venstre ikke, at den fremlagte økonomi med en placering på Møllemarksskolen er bæredygtig. Det fremlagte omkring transport er et helt kapitel for sig. Det kan undre os, at man indregner transport, idet vi ikke gør det for andre grupper. Andre har selv en forpligtigelse til at nå rettidigt frem til det de skal. Der er bus lige til døren i form af rute 18, som Lolland kommune betaler ”kassen” til, da det er en underskudsrute. Denne udgift kan nu blive minimeret.

Udvalget har besøgt Møllemarksskolen, der af børn- og skoleudvalget er erklæret for uegnet til anvendelse som skole, men alligevel så fandt et flertal i arbejdsmarkedsudvalget det meningsfyldt at placere CAR Lolland i disse bygninger.

Udvalget har besøgt Vestenskov Skole og kan konstatere, at bygningerne er i særdeles god stand og lige til at flytte ind i. Der er oven i købet en ny klimaskal og der fyres med biobrændsel – altså helt i top henset til at vi er en grøn og klimavenlig kommune. Området omkr. Vestenskov Skole har grønne arealer, sportsplads og der er H2O Huset, hvilet giver mulighed for yderligere aktiviteter af sunhedsfremmende og miljøvenlige hensyn.

Når du står på Vestenskov Skole, så kan du se ind til Nakskov – længere er der ikke.

Jeg har hørt udtalelser om, at de her borgere er så svage, at de ikke kan klare at komme til Vestenskov Skole.

Kære venner. Vi står over for at skulle bygge en bro eller tunnel til Tyskland. Vi skal gøre vores arbejdsmarked arbejdsparat til en sådan opgave. Det gør vi ikke ved, at acceptere at en gruppe mennesker ikke behøver at øve sig i at flytte sig fra A til B. Jeg har hørt flere erhvervsdrivende, der ikke kan få arbejdskraft, idet arbejdsløse ikke har lyst til at flytte sig – og det er vel og mærket inden for vores egen kommune. Det er åbenbart acceptabelt. Min holdning er, at så er vi selv med til at skabe arbejdsløshed og det koster kassen…

Vi har bevilliget penge til at skabe jobs / aktivering for de svageste på Løjtoftevej i Nakskov, så noget gør vi for den gruppe.

Vores tanker går også på, hvordan skal Nakskov profilere sig. Skal vi vise omverdenen, at det vi og Nakskov er gode til, det er at producere arbejdsløse..

Vores holdning er, at Nakskov skal udnytte de gode og attraktive grunde med et godt erhvervsliv og attraktiv beboelse. Det vil give Nakskov og Lolland kommune en smiley :o )

Den konservative gruppe indstiller til, at CAR Lolland samles på Vestenskov Skole.

Linda Sommer, Konservativt byrådsmedlem

Svømmehal i Nakskov. (publ. 27.04.2012)

Vanskelige beslutninger kommer aldrig på det rigtige tidspunkt. Midt i den værste sparerunde i Lolland Kommunes historie skal vi stå her og træffe beslutning om en svømmehal til mange, mange millioner i Nakskov.

Konservative har længe afholdt sig fra at anbefale bygningen af en ny svømmehal i Nakskov, fordi vi simpelthen ikke synes økonomien er til det for øjeblikket, men så skete der noget op til sommerferien, som ændrede billedet. Der sprang et vandrør og svømmehallen måtte lukke henover sommeren.

Samtidig blev der lavet en tilstandsrapport, som viste at svømmehallen var dårligere end vi havde håbet på og at en renovering af den nuværende svømmehal til fremtidssikring ville koste næsten det samme som at bygge en ny med en bedre placering og i sammenhæng med varmtvandsbassinet og idrætscenteret.

Derefter er overvejelsen om vi i en kommune med en svømmehal i Rødby og en i Maribo behøver en i Nakskov og ja, det mener vi, at vi gør. Vi kan ikke leve med, at vores største by med mange skoler, ungdomsuddannelser og ældre ikke har en svømmehal.

Tilbage er der så bare at være glad for, at vi har en del af finansieringen via Regeringens kvalitetsfondsmidler og at sørge for at de ansvarlige for byggeprocessen i kommunen holder nøje øje med udgifterne, så budgetterne – ikke mindst driftsbudgetter – for byggeriet holder.

Marie Louise Friderichsen, Konservativt byrådsmedlem

Stemmetal kommunalvalg 2009. (publ. 27.04.2012)

Konservativ valgsejr

De konservative kandidater opnåede et fantastisk resultat ved kommunalvalget. Vi gik fra 4,1 til 8,8 procent af stemmerne.

Personlige stemmetal – konservative:

Marie Louise Friderichsen: 1.621 (valgt) Linda Sommer: 201 (valgt) Daniel Blak Pedersen: 63 (Valgt) Flemming Funch: 37 Susanne v. Rosen: 23 Mogens Barfoed-Høj: 16 Helle Lynge: 14 Peter Johansen: 9

Stemmetal partier samlet:

Socialdemokratiet: 7.759 (11 mandater) SF: 6.871 (9 mandater) Venstre: 3.928 (5 mandater) Dansk Folkeparti: 2.615 (3 mandater) Konservative: 2.139 (3 mandater) Enhedslisten: 391 (0 mandater) Radikale: 340 (0 mandater) Liberal Alliance: 89 (0 mandater) Borgeren: 33 (0 mandater) Personlige stemmetal – spidskandidater:

Torben Hansen (SF): 2.638 Stig Vestergaard (A): 1.834 Marie Louise Friderichsen (C): 1.621 Hans Ole Sørensen (V): 1.325 Erik Kjelgaard: 646 Søren Kolstrup (Ø): 245 Claus Brandt (B): 49 Tonni Andersen (D): 33 Jan Czajkowski (I): 20